Her er verdens dyreste film Den fik ikke en Oscar for bedste film. Til gengæld kan Avatar bryste sig af at være verdens dyreste film nogensinde. Se, hvilke film, der ifølge Times Online følger lige i hælene på den.1. Avatar – 500 mio. dollar (ca. 2,74 mia. dollar)Med 3D-filmen Avatar har instruktør James Cameron også slået alle indtjeningsrekorder. På verdensplan har Avatar indtjent over 2 mia. dollar (ca. 11 mia. kr.) i billetindtægter. Filmen om det blå folk på planeten Na’vi var nomineret til ni Oscars, bl.a. for bedste film og bedste instruktør.Den måtte dog nøjes med tre mindre prestigefyldte Oscars – for visuelle effekter, fotografering og scenografi. 2. Pirates of the Caribbean: Ved Verdens Ende – 300 mio. dollar (ca. 1,64 mia. kr.) Den tredje film i rækken om Jack Sparrow og hans kumpaner hev i 2007 en indtjening på 960 mio. dollar (ca. 5,2 mia. kr.) hjem. Den fjerde film i rækken om piraterne med titlen On Stranger Tides er på vej, den forventes at få premiere til næste år. Filmen var nomineret til en Oscar i kategorierne bedste make up og bedste visuelle effekter. 3. Titanic – 285 mio. dollar (ca. 1,56 mia. kr.)Da filmen om den synkende skude havde premiere, var det den dyreste film nogensinde. Filmen var desuden den mest indtjenende, indtil Avatar smed den af pinden. Titanic, der også er instrueret af James Cameron, kostede 200 mio. dollar (godt 1 mia. kr.) og indtjente 1,8 mia. dollar (knap 10 mia. kr.) Filmen bliver næste år relanceret i en 3D-udgave. Titanic var nomineret til i alt 14 Oscar, heraf vandt den 11. 4. Spider-Man 3 – 258 mio. dollar (ca. 1,42 mia. kr.)Tobey Maguire som Peter Parker og ikke mindst alter-egoet Spider-man indtjente på premiereaftenen i 2007 59 mio. dollar (323 mio. kr.) i USA. På verdensplan indtjente filmen 890 mio. dollar (knap 4,8 mia. kr.). Filmen er den fjerde dyreste nogensinde.