Del : SMS
Berlingske Business

Her er iværksætteren bag Onfone

Morten Strunge
Foto:

Morten Strunge hentede 120 millioner kroner ved salget af Onfone og opfordrer andre iværksættere til at bruge tid på kedelige tal.

Artiklen fortsætter under annoncen

25 år, iværksætter og mangemillionær. Morten Strunge har som medstifter tjent 120 millioner kroner på salget af teleselskabet Onfone til TDC. Midlet har været hårdt arbejde og et evigt vågent øje på nøgletal og økonomi. Motivationen en trang til at skabe.

- Jeg har været selvstændig, så længe jeg kan huske. Da jeg var helt lille, kørte jeg rundt med en græsslåmaskine på cyklen. Jeg kunne godt lide at tjene penge og være ude at arbejde, fortæller Morten Strunge i Onfones hovedkvarter i Havnegade i det indre København.

Allerede i folkeskolen stod han i spidsen for sin første virksomhed, M Strunge Hjemmeservice. Her hyrede han gymnasieelever til at gøre rent og udføre havearbejde hos pensionister. Selv var Morten Strunge for ung til at modtage datidens tilskud fra staten, som betalte halvdelen af arbejde udført for pensionister, og virksomheden blev oprettet i moderens navn.

- Det var en ret god forretning, og vi havde mange trofaste kunder. Jeg havde et godt forhold til kunderne, som jeg kørte rundt og drak kaffe med, husker Morten Strunge.

Tæsk i en ung alder

Da det ikke længere var sjovt at tjene penge på hjemmeservice, stiftede han teleselskabet Talifon, som hovedsageligt fokuserede på internetsalg, men som også havde en fysisk butik i Birkerød. Virksomheden var den første til at sælge 3-abonnementer via internettet, og internetforretningen kørte godt. Til gengæld gik det skidt for butikken, selv om Morten Strunge brugte al sin tid netop her, når undervisningen i gymnasiet var overstået.

- Hvis du får tæsk i en ung alder, og du får et stort ansvar – det er jo mange penge – så får du noget ballast, rationaliserer Morten Strunge, som lagde grundstenen til Onfone straks efter, at studenterhuen var i hus.

Her har Morten Strunges far været sin søn behjælpelig økonomisk, uden at der har været tale om store summer.

- Han arbejder selv utrolig meget, så han har været en sparringspartner, men ikke været en del af den daglige drift. Han har været med i bestyrelsen for Onfone, og det er det, fortæller Morten Strunge om sin far, som er ingeniør, og i dag arbejder som konsulent for den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras og på vej mod pensionen.

Det økonomiske fundament, som Morten Strunges far har været med til at sikre, har den unge iværksætter altid værnet om.

- Det første, jeg gør om morgenen, er at kysse min kæreste godmorgen. Så tænder jeg mobiltelefonen for at se, hvordan salgstallene så ud i går, siger Morten Strunge.

Han kender dem. Nøgletallene. I hvert eneste hjørne af forretningen er der hos Onfone tjek på detaljerne for kunder og økonomi.

- Nogle iværksættere synes, det er kedeligt, fordi det ikke er den gode idé, men det er vigtigt også at have fokus på økonomi. Det gør, at du sover bedre om natten, fremhæver Morten Strunge og tilføjer:

- Det er vigtigt, at du ikke bliver overrasket.

Nogle er dog nok blevet overraskede over Onfones succes, som er blevet bevist ved salget af virksomheden til TDC for 300 millioner kroner. Serieiværksætteren Frank Rasmussen har været blandt gratulanterne. Han har netop solgt it-systemet, som ligger bag Onfone, MVNO Systems, til Telenor for anslået 20-25 millioner kroner.

Efter salget har Morten Strunge endnu ikke planer om at sætte nye virksomheder i verden. Foreløbig skal han efter aftale med TDC være direktør for Onfone i mindst et år endnu.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere