I øjeblikket er det Stein Bagger, der fylder i medierne, når talen falder på finanssvindel i den helt store stil, men han er langt fra den eneste. Her er et udvalg af de mest kreative finanssvindlere gennem tiden, i både Danmark og udlandet.
30. marts 2009, 13:31
Bernard Madoff
Indtil videre har børsmægleren Bernard Madoff slået alle rekorder, når det gælder svindel. 12. marts 2009 erkendte den 70-årige Madoff sig skyldig i 11 tiltaler for finanssvindel for et samlet beløb på mellem 50 og 64,8 milliarder dollar, eller mellem 282 og 366 milliarder kr.
Madoff havde siden begyndelsen af 1990erne leveret faste og solide afkast til sine investorer, angiveligt ved at bruge en speciel måde at investere i aktieoptioner på. Men 10. december 2008 erkendte han over for to af sine sønner, der arbejde i faderens store børsmæglerselskab, at det hele var svindel. Sønnerne informerede politiet, og dagen efter blev Madoff arresteret. Han kom dog først i fængsel da han formelt erkendte sig skyldig.
Bernard Madoff skal formentlig tilbringe resten af livet i fængsel, og kan blive dømt til at betale en erstatning til sine 4.800 kunder på op til 170 milliarder dollar.






























































