Her burde firma ski-rejsen gå til

Europas skiområder oplever i øjeblikket en af de bedste sæsoner, og ski-entusiasterne trækker i skitøjet upåvirket af finanskrisen, skriver Wealth-bulletin.com, der har fundet Europas dyreste og mest eksklusive skiområder. ”De rige skiløbere kan ikke klare sig uden deres hvide uge – det er et af årets højdepunkter, og bliver af de fleste betragtet mere som en nødvendighed end luksus,” siger James Lohan fra luksus-rejseselskabet Mr & Mrs Smith. Se de mest eksklusive skisteder i Europa her.

   

1. Courchevel 1850, Frankrig

Gennemsnitlig kvadratmeterpris: 36.913 euro
Højde: 1.747 meter
Liftkort i en uge: 215 euro
Bedste hotel: Le Byblos
Bedste after-ski-sted: Le Quai dea Chartreux
Bliv set af: Naomi Campbell, Victoria Beckham, George Clooney og den russiske erhvervsmand Roman Abramovich.

Navnet Courchevel 1850 er egentlig misvisende, for området er kun 1.747 meter højt. Navnet blev valgt af markedsføringsmæssige grunde for at kunne konkurrere med konkurrenten Val d’Isère. Stedet er blevet legendarisk blandt kendisser og særligt russiske milliardærer.

Skigæsterne kommer for at se – og for at blive set. Det afsondrede område Jardin Alpin byder på fancy hytter og hoteller.
Courchevel 1850 byder på et af de mest eksklusive bjerg-shoppingcentre, hvor designere som Dior, Chanel og Armani er repræsenteret.

Stedet er desuden kendt for at have nogle af de sværeste sorte piste i verden.

2. Méribel, Frankrig

Gennemsnitlig kvadratmeterpris: 17.860 euro
Højde: 1.450 meter
Liftkort i en uge: 267 euro
Bedste hotel: Hotel le Mont Vallon
Bedste after-ski-sted: Le Poste de Secours
Bliv set af: De yngre medlemmer af den britiske kongefamilie, bl.a. prinserne William og Harry.

Skistedet appellerer bl.a. til de meget rige, fordi det har en såkaldt altiport, en lille landingsbane placeret højt oppe. I højsæsonen er den fuld af private fly og helikoptere. I marts er byen vært for en lille festival, hvor bl.a. sangeren Sophie Ellis-Bextor og bandet The Feeling kommer.

3. St. Moritz, Schweiz

Gennemsnitlig kvadratmeterpris: 17.161 euro
Højde: 1.850 meter
Liftkort i en uge: 240 euro
Bedste hotel: Badrutts Palace Hotel
Bedste after-ski-sted: El Paradiso
Bliv set af: Liz Hurley, Madonna og russiske milliardærer

I St. Moritz ligger en af de dyreste gader i verden, Via Suvretta, og byen tilbyder ikke alene nogle af alperne bedste restauranter og barer. Det flyder også med designerbutikker.
Byen har medvirket i Bond-filmene Goldfinger og For Your Eyes Only og er desuden vært for det årlige White Turf hesteløb på den frosne sø Lake St. Moritz.

 



Markedet lige nu