17. juni 2011, 06:17

Egentlig ville han have forsket i sprængstoffer. Og hvordan man opdager dem. Men valget landede i sidste ende på solceller, da den ingeniørstuderende Rasmus Davidsen skrev sin bachelor på DTU tilbage i 2009. Siden har projektet udviklet sig med eksplosiv fart.

- Vi har taget teknologi fra forskningen i sprængstofdetektion, og ført den ind i en anden verden: Solceller. Da jeg gik i gang, vidste jeg ikke, om det ville virke. Men den overflade, vi laver, har vist sig at være billigere og bedre til at opfange sollys, end den man bruger i dag, siger Rasmus Davidsen.

Han er hovedmand bag projektet »Black Silicon Solar Cells«, og de gode resultater og en stærk businessplan indbragte ham i sidste uge førstepladsen ved årets Venture Cup.

Under konkurrencen dyster studerende på de danske universiteter i entrepreneurship, og vinderen får ud over en pengepræmie på 250.000 kroner også coaching til at komme videre med sine planer.

- De har en idé med et stort potentiale. De adresserer et marked for alternativ energi, der er kæmpestort, og industrien – som den er nu – er for dyr. Det problem er »Black Silicon Solar Cells« en del af løsningen på, sagde Peter Faaborg Andersen fra Novozymes efter prisoverrækkelsen. Han var med til at udpege »Black Silicon Solar Cells« som årets mest lovende iværksættervirksomhed.

Læs også:

Elektronik-opfindelse misser FIFA mål

Ny opfindelse får spædbørn til at sove

En billigere løsning

En uge senere møder vi Rasmus Davidsen iført blå heldragt, mens han bevæger sig rundt i »renrummet« på DTU.

Rummet minder mest af alt om en gigantisk emhætte i gulv og loft, der suger alle partikler ud, som kunne forstyrre forskningsresultaterne. Her blandt kolber, kar og partikelkanoner har den 25-årige ingeniørstuderende med fokus på nanoteknologi bombarderet siliciumplader og skabt den sorte overflade på en række solceller, som har vist sig at være cirka 15 procent mere effektive end de solceller, man bruger i dag.

- Der er masser af sol, det er bare alt for dyrt at udvinde energien på den traditionelle måde. Vores nanobelægning kan være med til at gøre solenergi konkurrencedygtig. Det skal jeg nu til at bevise i større skala, siger Rasmus Davidsen.

Han studerer stadig på DTU, men Venture Cup er ikke den første pris han vinder. For to måneder siden deltog han i en konkurrence ved London Business School, hvor han vandt hovedprisen og 50.000 kroner, og i januar var han i Abu Dhabi for at fremlægge sin nanobelægning på en konference.

Udlandet kalder

Under Venture Cup har den ingeniørstuderende fået endnu et skub i den rigtige retning med positiv opmærksomhed og vinderpræmien på 250.000 kroner. Forude venter dog store udfordringer, inden det måske vil lykkes at skabe en forretning ud af de knaldsorte solceller. Det vurderer en række eksperter over for Erhvervsbladet.

De seneste års politiske udmeldinger og regeringens Energistrategi 2050 afslører, at Danmark har forelsket sig i vindkraft, mens solceller er stort set fraværende.

En af udfordringerne for Rasmus Davidsen bliver derfor at komme i kontakt med udenlandske producenter. Producenter, som vil lade ham teste sit cover på deres solceller og på den måde endeligt afgøre, hvor effektiv den sorte nanooverflade er.

- Solcellemarkedet er meget lille i Danmark i dag, men der findes virksomheder i Norge, Tyskland og Kina, som formentlig vil være interessante for den unge studerende at komme i kontakt med. Branchen er enormt teknologifikseret og enormt omkostningsbevidst, så gennemtestede resultater i samarbejde med en virksomhed er afgørende, siger Torben Damgaard Nielsen, innovations- og forretningsudvikler ved Risøs Program for Solenergi (SOL).

Hans erfaring er, at det ofte tager flere år at udvikle de teknologitunge solcelleprojekter og bryde igennem på markedet – hvis det overhovedet lykkes. Derfor kan det være en god idé at indgå i partnerskab med større producenter undervejs.

Partnere eller ej

Netop valget mellem på sigt at indgå i partnerskab eller ej overvejer Rasmus Davidsen nøje. Og det er et »klassisk dilemma« ifølge Torben Bager, der er professor på Syddansk Universitet og centerleder af IDEA Entrepreneurship Centre:

- Skal man indgå i partnerskaber for at få projektet hurtigere frem, eller skal man forsøge at gøre det selv for at beholde 100 procent? For at bryde igennem vil det ofte være smart for en ingeniør at få nogle folk ind over, som ved, hvordan man driver en virksomhed, siger Torben Bager.

I første omgang er Rasmus Davidsen i gang med at søge patent på sit projekt gennem DTU. Derfor vil de også være medejere af patentet, hvis det en dag skal sælges.

- Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved at have DTU med, men jeg er glad for ordningen, for de har prøvet det før, og det hjælper i den ellers meget komplicerede proces, siger den unge opfinder.

Spørger man Søren Hougaard, der er adjungeret professor i entrepreneurship ved CBS, er Rasmus Davidsen på helt rette vej ved at søge patentet så tidligt som muligt.

- Patent, patent, patent. Sørg for at få udstedt verdens stærkeste patent. Det er altafgørende i en opfindelse som den her, siger Søren Hougaard.

Læs også: 

Vækstvirksomheder får hjælp til patenter

Hans andet råd til vinderen af årets Venture Cup er mere kontroversielt: Glem alt om, at du skal bygge en virksomhed op selv.

-Mange unge opfindere tror, at deres lod er at bygge en stor virksomhed op omkring deres opfindelse. Men det er som regel fejltænkt. På den måde bliver den største udfordring, han møder, formentlig ham selv, siger den adjungerede professor.

Drøm om en god forretning

Søren Hougaard forklarer, at det højteknologiske område er domineret af en række spillere, der i forvejen har kæmpestore netværk af forhandlere, produktionsmuligheder og kompetence til at markedsføre produktet.

Derfor anbefaler han, at Rasmus Davidsen udvikler sin solcellebelægning så meget som muligt uden kapital ude fra, og sælger patentet, når han har bevist, at produktet er værdifuldt.

Inden han skal bekymre sig om at sælge noget som helst, vil Rasmus Davidsen dog trække i den blå dragt og bombardere siliciumplader i renrummet på DTU mange timer endnu.

Til efteråret skriver han speciale om de sorte solceller, og her planlægger han at kaste sig over ekstratynde solceller, som spåes en stor fremtid i branchen.

- Drømmen er helt klart, at få vores nanobelægning ud i verden og på den måde være med til at gøre solceller til en endnu bedre energikilde. Samtidig håber jeg da også, at det på sigt bliver en god forretning. Men lige nu handler det om at optimere belægningen så meget som muligt.