Det er femten år siden, at Kim Rahbek Hansen introducerede københavnerne for sushiens rå verden. Et stærkt socialt engagement, en veludviklet forretningssans og en opvækst, der gik i fisk, er en del af succeshistorien om Sticks ’n’ Sushi.
16. september 2009, 06:00
»Jeg vil gerne tale om virksomheden, men helst ikke om mig selv.«
Den høflige afvisning virker oprigtig, da Berlingske Business kontakter Kim Rahbek Hansen for at høre, hvordan det går med hans sushi-kæde.
Han er ellers en god historie. Den 52-årige iværksætter, der har indført ord som makiruller, nigiri og wasabi i den danske madkultur og tjent millioner undervejs.
Det er femten år siden, at han sammen med sin bror Jens Rahbek Hansen og sin svoger Thor Andersen stiftede Stiks ’n’ Sushi, der i dag omsætter for cirka 175 millioner kroner i ni restauranter og beskæftiger 370 medarbejdere.
»Det var ligesom at komme hjem,« husker Kim Rahbek Hansen, om den dag, hvor han skiftede en chefstilling i mediebranchen ud med direktørstolen i sit eget projekt.
»Det var en af de gange, hvor man tænker, hvorfor gjorde jeg ikke det før,« siger han og lukker alligevel lidt op for sin historie.
Socialt livssyn
Med en opvækst på onkel Pouls fiskefabrik i Fredericia og en japansk mor, har han da også nærmest i bogstavelig forstand fået fisk og sushi ind med modermælken.
Da han i slutningen af 1970erne tog en bachelor i sociologi, var det dog mere Karl Marx og kapitallogik, der fyldte hans hoved. Og selvom han aldrig helt forstod Karl Marx, var det sociale livssyn mere end blot en forbipasserende studieflirt.
En bedre verden
»Det afspejler sig i den måde, vi driver vores virksomhed på. Vi tager os meget af hinanden og er meget samfundsmæssigt engagerede,« siger Kim Rahbek Hansen, der for tre år siden indførte begrebet »sushistainable« i sin virksomhed. Det er et program, der skal sikre, at Sticks ’n’ Sushi bliver ved med at udvikle sig som en bæredygtig virksomhed.
»Vi er enormt stolte over det program, for det er noget, der rækker ud over bare at købe en økologisk gulerod. Det er en grundlæggende værdi i virksomheden, at vi vil efterlade verden som et bedre sted, og det får nye medarbejdere også at vide,« siger Kim Rahbek Hansen. Han er dog ikke kun blevet selvstændig for at gøre verden til et bedre sted.
»Det er også for cool business. Det er logik for perlehøns, at du ikke kan drive en forretning, hvis du ikke har lyst til at tjene penge. Så kan du gå i kloster. Vi skal tjene en hulens masse penge, men vi skal gøre det på en ordentlig måde,« siger han.
En utaknemmelig opgave
Kim Rahbek Hansen bor i dag på Frederiksberg med sin kone og to børn. Efter studietiden lancerede han sammen med en gruppe skiglade studiekammerater et forlag, der udgav et skimagasin i vintermånederne.
Senere endte han hos Søndagsavisen, hvor han arbejdede tæt sammen med ejeren Richard Bunck. Det indebar blandt andet, at Kim Rahbek Hansen blev indsat som direktør for det økonomisk pressede Euroman. Bladet var blevet stiftet af medieiværksætteren Peter Linck, som nu skulle referere til Kim Rahbek Hansen.
»Det var en utaknemmelig opgave. Selvom Peter Linck havde accepteret at blive rykket ned på andenpladsen, havde han ikke accepteret det følelsesmæssigt. Sammen med sin lillebror gjorde han livet surt for Kim Rahbek,« husker Richard Bunck, der af samme grund fyrede Peter Links lillebror, men til sidst også måtte flytte Kim Rahbek Hansen til en post som chef for Søndagsavisens svenske satsning.
Han har dog kun godt at sige om Kim Rahbek Hansen.
»Jeg har kun positivt at sige om ham. Kim Rahbek Hansen har en udpræget følelse af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Både menneskeligt, forretningsmæssigt og moralsk. Han er varm og forstående – uden at det bliver noget lala,« siger Richard Bunck.






























































