Det er faldet mange for brystet, at der bliver udbetalt landbrugsstøtte til golfklubber. Men ifølge Direktoratet for FødevareErhverv er det kun Korsør Golfklub, der modtager EU-støtte. Spejderlejre, skydebaner, dyreparker og militære øvelsesområder kan dog ikke få subsidier fra EU.
20. november 2007, 14:47
»Golfbaner kan ikke få landbrugsstøtte,«.
Sådan skriver Direktoratet for FødevareErhverv nok så bombastisk i en pressemeddelse på sin hjemmeside, efter at sagen om støtte til golfbaner, dvs. Korsør Golfklub, for nylig har været fremme i bl.a. DR.
Nu mener ledelsen i direktoratet, at der er behov for at rette nogle misforståelser.
Reglen er, at landbrugsstøtten udbetales til ansøgere, der har et landbrugsareal, som opfylder kriterierne for udbetaling af støtte.
Ved indførelse af den såkaldte enkeltbetalingsordning i forbindelse med EUs landbrugsreform i 2005 blev kredsen af støttemodtagere udvidet fra mere end traditionelle landmænd til rideskoler mv.
Selv om det er udelukket, at golfbaner får støtte, kan en golfklub uden juridiske skrupler have fingrede nede i støttekassen. Sådan er EU-systemet skruet sammen.
»En golfklub kan sagtens modtaget støtte, men de forudsætter, at den driver et landbrugsareal. Så vidt jeg ved, er det kun Korsør Golfklub, der i dag modtager støtte,« siger adm. direktør Arent B. Josefsen fra Direktoratet for FødevareErhverv, der står for behandling af ansøgningerne og udbetalingen af EU-støtte.
Trods direktørens formodninger om, at det er et enkelt-tilfælde kan meget vel være andre golfklubber end den i Korsør, der får EU-støtte. Det er muligt, hvis ansøgere har søgt under et navn, så man ikke umiddelbart i direktoratet eller i Skat kan spore det til en golfklub, oplyses det i direktoratet af Niels Ole Præstbro fra Landbrugsstøttekontoret.
Hvis en golfklub råder over støtteberettigede landbrugsarealer, hvor betingelsen for landbrugsstøtte er opfyldt, kan klubbens arealer nemlig godt få landbrugsstøtte - også selv om der er planer om at anvende arealerne til golfbane.
Princippet er, at støtten var uafhængig af, hvad der blev dyrket på arealet. Fra 2005 blev der indført en regel om, at der kunne udbetales støtte for græsarealer, arealer med grøntsager og frugtbuske.
Reglerne er, at en ansøger for at få udbetalt støtte fra den danske pulje på ca. syv milliarder kr. under enkeltbetalingsordningen, skal »udføre en landbrugsaktivitet«, dvs. producere afgrøder, have svin, kvæg, får eller geder - eller at holde sit landbrugsareal i god landbrugs- og miljømæssig stand.
Ejere af grønne arealer, der anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål som golfbaner, parker, dyreparker, festivalpladser, sportspladser, rekreative områder, etablerede spejderlejre, skydebaner, ridebaner, landingsbaner for alle typer fly og militære øvelsesområder kan ikke få støtte.
Ca. 60.000 danske støttemodtagere fik sidste år 7,3 milliarder kr. i støtte. Heraf var de ca. syv mia. kr. efter enkeltbetalingsordningen og de 300 millioner kvægstøtte.
Og selv om direktoratet skriver, at golfbaner ikke kan få landbrugstøtte, kan golfklubben altså godt få subsidier til et areal, der er planlagt til golfbane.
