Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Glem Barbie - her er Sarah Palin-dukken

En uge. Så lang tid gik der fra Sarah Palin blev præsenteret som John McCains vicepræsidentkandidat til hun var at finde på dukkehylden ved siden af Action Man og Barbie.

Amerikanske politikere er vant til at blive lavet til actionfigurer. Der findes således både Geroge Bush-figurer og Bill Clinton-figurer og nu har også Sarah Palin fået den tvivlsomme ære at blive lavet til actionfigur. Det skriver det svenske erhvervssite di.se

Det er den amerikanske virksomhed Hero Builders der har været hurtigt ude og lavet en figur af Palin som fås i ikke mindre end tre varianter: en tækkelig udgave hvor Palin har sort spadseredragt på, en mere actionpræget udgave hvor hun har korte shorts, lang frakke og pistolbælte på, og endelig en hvor vicepræsidentkandidaten har skolepigeuniform på og viser bar mave.

Dukkerne koster omkring 150 kroner, men ifølge Emil Vacale fra Hero Builders blev de første 500 eksemplarer revet væk, da de kom i salg i mandags.

Virksomheden forskelsbehandler dog ikke i forhold til den igangværende præsidentkamp, og der er derfor selvfølgelig også dukker af både Barack Obama og John McCain.

 




Markedet lige nu