Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Gates kan ikke lide aprilsnar

En af verdens rigeste mænd truer med at sagsøge et lille, norsk firma, som morede sig på hans bekostning 1. april.

Crestock.com er en norsk hjemmeside, som sælger såkaldte ”stock photos” – genrebilleder – til aviser, magasiner og reklamebranchen. Deres regnskab er ikke umiddelbart tilgængeligt på hjemmesiden, men firmaet bag omtaler sig selv som et mikroputselskab i sammenligning med den sværvægter, som Crestock.com er kommet i karambolage med.

Ingen ringere end Microsoft-bagmanden Bill Gates står nemlig bag det noget større Corbis, som er et af verdens førende firmaer inden for stock fotografier. Hos Corbis bryder man sig bestemt ikke om, at Crestock i tirsdags på sin hjemmeside annoncerede , at man havde opkøbt Corbis for den nette sum af 625 millioner dollar. Heller ikke selv om datoen i tirsdags var 1. april.

Derfor har Corbis sendt en utvetydig opfordring til Crestock om at fjerne den falske meddelelse fra hjemmesiden, men det nægter Crestock.

”At få en sådan mail er et fint krydderi på hverdagen. Men vi fjerner naturligvis ikke en pressemeddelelse, som så åbenlyst bare er en aprilsnar,” siger direktør Geir Are Jensen til e24.no.

”Hvis verdens næstrigeste mand kommer efter os sammen med en hærskare af advokater, så må vi begynde at sætte fast lille beløb til side hver måned.

 




Markedet lige nu