De danske forskerparker er kommet godt ud af 2008, men de frygter for udlejningen i de kommende år, fordi iværksættere har svært ved at finde kapital.
29. maj 2009, 06:40 – opdateret 13. maj 2012, 00:53
De tre største forskerparker, Scion DTU i Lyngby, Symbion i København, Incuba i Århus, har alle afleveret regnskaber for 2008.
De viser overskud (se boks) i kraft af de lejeindtægter, netværksaktviteter og backup funktioner, som de driver de virksomheder, der har lejet sig ind . Generelt er udlejningsprocenten i parkerne på over 90.
I år ventes der at blive færre biotech-virksomheder, som har det særligt svært. Til gengæld satser parkerne på at få tilført nye virksomheder indenfor bl.a. miljøteknologi (cleantech).
Den fremtidige udlejnings-situationen er særlig kritisk for på sigt for Scion-DTU og Symbion, der er i færd med at etablere en ny forskerpark for biotekvirksomheder, COBIS tæt på Pamuninstituttet i København., som bygges i to etaper.
- Vi er sårbare i biotek-segmentet og derfor satser vi hårdt på at få flere cleantech-virksomheder ind. Der er også mange nye elektronik-virksomheder, som hører hjemme i forskerparkerne, siger adm. direktør Kim Hoeg fra landets største forskerpark, Scion DTU, der har 186.000 kvm. under tag.
Adm. direktør Niels Chr. Sidenius fra Incuba kan også mærke, at der er vækst-virksomheder, der har behov for mindre plads lige nu.
De privatejede danske forskerparker, der huser godt 500 nye innovative opstartsvirksomheder og hjælper dem med at udvikle sig, har klaret sig overraskende godt i 2008, men 2009 og måske især 2010 bliver mere besværligt, fordi mange af forskerparkernes lejere blandt virksomhederne har svært ved at skaffe ny kapital.
- Men vi er ikke så tunge på biotek, så derfor ser vi fortrøstningsfuldt på fremtiden, siger han.
Også på ledelsessiden ruster forskerparkerne sig til svære tider. Symbion har således indsat adm. direktør i Microsoft Danmark, Jørgen Bardenfleth, som ny bestyrelsesformand og suppleret sig med den erfarne busines-angel og iværksætter-ekspert, pressor Søren Hougaard, fra Københavns Handelshøjskole CBS.
CAT i Roskilde har hentet den tidligere Lego og B&O-direktør Torben Ballegård Sørensen ind som ny formand.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten