4. december 2009, 09:18 – opdateret 4. december 2009, 09:40

De lange diskussioner er blevet væsentligt kortere. Den brogede forsamling i DRs bestyrelseslokale har længe vidst, at de har fået en stærk formand for bordenden. Nu ved resten af DR det også.

Med et markant opgør med DRs indviklede og konfliktfyldte organisation er Michael Christiansen for alvor trådt i karakter som den stærke leder, der i sin tid skabte ramaskrig på Det Kongelige Teater for 16 år senere at forlade stedet med flotte ord, respekt og skulderklap.
Sammen med generaldirektør Kenneth Plummer og økonomidirektør David Hellemann har han tegnet linjerne til den omstrukturering af DRs ledelse, der betyder, at hovederne i disse dage ruller i DR Byen.

Dygtig strateg

40 chefer skal væk og samtidig styrkes programproduktionens indflydelse i organisationen. Det sidste er et stærkt ønske fra formanden, der blandt andet har medført, at DRs hidtil så stærke mediedirektør Lars Grarup har opsagt sin stilling.

»Han er dygtig til at lave strategier og organisationsplaner. Og så er han frem for alt dygtig til at sætte sin vilje igennem,« siger medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Mogens Rubinstein, der ikke er i tvivl om, at formanden har sat sin vilje igennem over for direktionen, når det gælder styrkelsen af programproduktionens strategiske indflydelse i forhold til chefredaktørerne i DR Medier.

Han bifalder den nye struktur og beskriver desuden sin 64-årige formand, som en dygtig mødeleder.

»Han er lynhurtigt til at opfatte, hvad folk mener. Han er kontant. Meget kontant. De lange debatter, der tidligere har været, er ikke så lange mere. På både godt og ondt,« siger Mogens Rubinstein og peger på, at Michael Christiansen har skabt ro omkring  DR.
»Og nu er han også gået i offensiven,« siger han.

Forhandling med klarinet

Michael Christiansen er født i København af vestjyske forældre kort efter, at tyskerne forlod Danmark. Uddannelsen som cand. jur. blev brugt på en karriere som embedsmand i Justitsministeriet, inden han blev udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet. I 1992 trådte han så ind blandt skuespillere, kunstnere og store egoer som direktør for Det Kongelige Teater. Et helt andet miljø, end han var vant til. Her skulle han lære, at kunst ikke kan måles og vejes og anerkende, at irrationalitet er nødvendig for at opnå succes.

»Jeg synes ikke, at overfrakken passede de første ti år på Det Kongelige Teater, og de første fem til seks år var hårde. Det var ikke Det Kongelige Teater, der skulle ændre sig – men mig. Det er nok ikke lige det, man som øverste chef er allermest klar til, så det var en proces,« siger Michael Christiansen.

Han er glad for prædikatet »en stærk leder«, hvis det afspejler en leder med stærke holdninger.
»For det har jeg. Men hvis det sættes lig med brutalitet, bryder jeg mig ikke om det. Så forøger jeg at bekæmpe det. For mig handler tilværelsen om åbenhed og tolerance,« siger Michael Chri­stiansen.

Enhver kan vinde en duel

Han fik sat sin åbenhed på prøve, da han som direktør for Det Kongelige Teater sad til overenskomstforhandlinger med formanden for det kongelige kapel, der var en dygtig klarinettist.

»Jeg havde argumenteret i en halv time for en ny lønmodel, da han sagde: »Hvor er du god til at argumentere. Jeg er god til at spille klarinet,«« siger Michael Christiansen, der fik svaret på sit forhandlingsudspil spillet på klarinet.

»Det var i det øjeblik i de 16 år på Det Kongelige Teater, at det stod klarest for mig, at enhver kan vinde en duel med det våben, vedkommende er verdensmester i. Han kunne ikke matche mig på mine præmisser, og jeg kunne ikke matche ham på hans. Det handler om at vælge værktøjer, som modparten også forstår og kan bruge,« siger Michael Christiansen.

De værktøjer bruger han nu i DR og som formand for blandt andet regeringens lønkommission. Og flere opgaver kommer der ikke, forsikrer gårdejeren fra Græsted.