Venture Cup modtog i går et stort antal forretningsplaner fra studerende, der vil starte egen forretning.
5. maj 2010, 12:00
350 danske studerende og forskere fra landets universiteter indsendte i går forretningsplaner til den landsdækkende iværksætter konkurrencen Venture Cup.
De studerende vil alle starte eget forretning – trods krisetider og arbejdsløshed – og de har de seneste måneder arbejdet intensivt på at udvikle morgendagens virksomheder, der skal danne grobund for det arrangørerne kalder Danmarks fremtidige vækst.
De 350 studerende svarer til en stigning på 90 procent i forhold til forrige år. Det gør årets Venture Cup til den mest succesfulde siden opstarten i år 2000.
- At vi nu oplever den hidtidige største fremgang i Venture Cups historie fortæller mig, at vi er vidne til en ny generation af unge der aktivt ønsker at forme både deres egen, men også fremtidens Danmark. Disse unge er af en helt anden handlekraftig karakter, der ikke læner sig tilbage og forventer at jobbet kommer til dem – de skaber det selv. Det er en generation der ønsker at skabe en fremtid, som de selv har indflydelse på og det er netop den handlekraftighed som vi skal leve af i fremtiden, siger direktør for Venture Cup, Tine Thygesen.
Specielt i København og Midtjylland har rekort – med en samlet stigning på 97 procent
i forhold til sidste års deltagelse.
- Universitetsverdenen bør være synonym med nytænkning, og nye ideér og metoder bør fosse ud af handelshøjskoler og universiteter. Realiteten i denne udvikling understøttes netop af det resultatet. Som Venture Cup viser i år, siger rektor på CBS, Johan Roos.
Prorektor for Aarhus Universitet, Søren E. Frandsen, er også fuld af lovord. Han mener, det er flot resultat. Det understøtter skabelsen af et bæredygtigt iværksættermiljø i regionen.
- Den markante stigning i deltagere fra Midtjylland vidner om, at vores øgede fokus på iværksætteri i uddannelserne resulterer i, at flere og flere studerende ser de spændende muligheder, der ligger i at starte egen virksomhed, siger Søren E. Frandsen.
Venture Cup kårer vinderne ved en stor finale event afholdt på Københavns Rådhus d. 3. juni
-
Om Venture Cup:
Venture Cup er universiteternes fælles konkurrence for idéer og forskning med forretningspotentiale.
Konkurrencen organiseres af syv danske universiteter (AU, AAU, CBS, DTU, KU, RUC og SDU) og finder sted hvert år henover studieåret.
Deltagerne hjælpes til at udvikle deres ideer gennem workshops samt individuel coaching og feedback fra en jury bestående af ledende erhvervsfolk, investorer samt serieiværksættere.
Samlet uddeles kontante præmier for over en halv million kroner i løbet af konkurrencen.
I alt er over 85 virksomheder startet siden den første Venture Cup i 2000. Venture Cup drives for universitetsmidler med støtte fra private sponsorer (Grundfos, Novo, Awapatent og Ernst & Young) samt offentlige midler fra Fonden for Entreprenørskab.
Over 100 investorer, serieiværksættere og erhvervsfolk bruger frivilligt deres tid på at være jurymedlemmer
eller advisors for de deltagende hold i Venture, og hvert år modtager en håndfuld projekter betydelige
investeringer efter deltagelse i konkurrencen.