Del : SMS
Berlingske Business

Flere iværksættere vil gøre verden til et bedre sted

Et stigende antal iværksættere springer ud som selvstændinge med en målsætning om at skabe social værdi frem for profit.

Artiklen fortsætter under annoncen

Muligheden for at efterlade sig større og mere varigt indtryk på verden end en stor bunke penge lokker et stigende antal iværksætterspirer til at starte virksomhed med fokus på at løse samfundsmæssige problemstillinger og skabe social værdi.

Det viser de seneste opgørelser fra Global Entrepreneurship Monitor (GEM), og det mærkes hos rådgiverne i de regionale væksthuse.

- Da vi startede med at kigge på sociale iværksættere, blev vi overraskede over, hvor mange der faktisk allerede var blandt vores brugere, og der er ingen tvivl om, at det er et område, som er inde i en markant udvikling, siger direktør i Væksthus Sjælland Mads Vâczy Kragh.

Indtil videre har kun Storbritannien sat tal på den reelle opstartrate for de såkaldte sociale entreprenører.

Her viser en ny undersøgelse, at for hver gang, der er to kommercielle iværksættere, er der én social iværksætter, og ifølge professor Torben Bager, der leder iværksætterakademiet IDEA, peger de friske tal fra årets Global Entrepreneur-ship Monitor på, at omfanget er det samme i Danmark.

Det svarer til, at der årligt etableres 5.000-10.000 socialøkonomiske virksomheder i Danmark.

- Det handler ofte om, at den kommende iværksætter støder på et socialt problem eller savner et kulturelt tilbud og så ønsker at gøre noget ved det. På den måde bliver virksomheden et middel til at opnå nogle forandringer og tilføre samfundet noget værdi, siger han.

Kræver profit

Torben Bager understreger, at socialt entreprenørskab dækker over en meget bred skare af virksomheder, der opererer inden for alt fra lokale kulturoplevelser over den sociale sektor og til målsætninger om at ændre på forhold i udviklingslande.

Fælles for de sociale entreprenører er dog, at de alle har en idealistisk målsætning i centrum, og at jagten på profit kun ses som middel til at nå målet.

- Der er forskellige grader af hellighed, hvor nogle helst ser sig selv som rene velgørenhedsorganisationer, mens andre mere pragmatisk siger, at det vigtigste er at skabe social værdi, og så er det i orden at tjene penge undervejs, siger Torben Bager.

Han slår fast, at netop profitten er en nødvendighed for at opnå målet om social værdi, og at det derfor er de projekter, der drives som professionelle virksomheder, der for alvor formår at ændre noget.

- Mange sociale iværksætterprojekter når aldrig væksten, fordi idealismen skygger for forretningen. Succes kræver forretningsmæssige kvalifikationer, og det er ikke altid den idealistiske idémand, der besidder dem, siger professoren.

Strategi i centrum

Også Mads Vâczy Kragh peger på, at et rigtigt placeret hjerte, ikke er nok. Selv sociale entreprenører må drive virksomhed efter klassiske kapitalistiske dyder, hvis de ønsker vækst.

- For at kunne ændre noget i verden, bliver du nødt til at lave business, ellers er du jo bare en filantrop, siger han.

Mads Vâczy Kragh mener dog, at ønsket om at drive forretning er til stede hos flertallet af de sociale iværksættere.

- Faktisk viser det sig, at mange af de udfordringer, som almindelige iværksættere oplever, også kendetegner hverdagen for de sociale entreprenører, og i bund og grund går de efter de samme ting. Flere medarbejdere, eksport og vækst, siger han.

Der er dog også vigtige forskelle. Men ud over bevæggrunden for overhovedet at gå i gang, så mener Mads Vâczy Kragh faktisk, at de to typer af iværksættere kan lære af hinanden.

- Det grundlæggende ønske om at ændre samfundet gør, at sociale iværksættere nogle gange taber det forretningsmæssige sigte i hverdagen. Til gengæld er de enormt dedikerede i forhold til langsigtet strategi. Hos klassiske iværksættere er udfordringen tit den omvendte, at de tager den hurtige kunde, og de nemme penge, selv om det stritter i forhold til strategien, siger han.

CSR tages seriøst

Mads Câczy Kragh understreger, at selv om socialt entreprenørskab i hvert fald for nogen stadig lugter lidt af »hattedamen med den skøre idé«, så er feltet fyldt af professionelle og veluddannede iværksættere, som med de rette partnerskaber og kompetencer har stort vækstpotentiale. Muligheder som også Torben Bager ser.

- Vi ser lige nu en række iværksættere med stor forretningsmæssig og teknologisk indsigt, der tilfører feltet noget dynamik. Det giver nogle mere veldrevne virksomheder, hvor overhead-delen skrumper i forhold til resultaterne, siger han.

Torben Bager peger på, at der er masser af plads til idealisme i erhvervslivet og samtidig masser af potentielle forretningseventyrere.

Desuden fremhæver han, at flere store virksomheder er begyndt at tage social ansvarlighed mere alvorligt, hvilket åbner for nye samarbejdsmuligheder mellem kapital og idealisme.

- I starten var CSR en måde at sminke virksomheden på, men i dag går mange virksomheder langt i retning af at støtte forskellige sociale projekter, siger han.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere