Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fisk i raket skal kurere rumsyge

Svenske forskere tror på, at deres forsøg med 60 små cichlider i hver deres vægtløse akvarium, kan løse problemet med astronauters transportsyge.

En 11 meter høj raket blev i mandags sendt 260 kilometer op over Jordens overflade med det formål at bidrage til at løse gåden om rumsyge. Ombord i raketten er 60 små fisk, som svømmede rundt i hver deres lille akvarium, og en masse kameraer til at filme fiskenes reaktion.

”Når fisk bliver bevægelsessyge, tumler de omkring og svømmer i cirkler eller mister helt balancen,” siger Tomas Hedqvist, der er projektleder hos Esrange Space Centre i Sverige til Reuters.

”Mennesker ombord på rumfartøjer oplever også denne rumsyge,” siger Hedqvist og tilføjer, at også knogler og muskler bliver påvirket af rumfærden. ”Men det er meget nemmere at undersøge fiskene,” tilføjer han.

Faktisk er det kun halvdelen af fiskene, der oplevede den fulde vægtløshed under rumturen – den anden halvdel blev opbevaret i specielle centrifuger, som sørgede for en grad af tyngdekraft, for sammenligningens skyld. Forskerne vil også undersøge fiskenes balanceorganer.

 




Markedet lige nu