Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fanden har opfundet computeren!

Computeren og dens betjening er stadig ukendt land for nogle. Læs hvad helpdesken kan blive udsat for.

5 Kommentarer

Supporten: Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Kunden: Jeg er i gang med at skrive min første mail og jeg har skrevet bogstavet a - hvordan får jeg den lille cirkel rundt om den?
Supporten: Er cursoren der stadig?
Kunden: Nej, jeg er alene her.

------------------------------------------------

Kunden: kan ikke koble mig på netværket...
Supporten: Er du sikker på du har skrevet det rigtige password?
Kunden: Ja, jeg kiggede på da min kollega loggede sig på.
Supporten: Kan du fortælle mig hvad passwordet var?
Kunden: Det var fem små stjerner.

------------------------------------------------

Supporten: Nu skal vi se hvordan dit system ser ud. Klik på "Min computer"
Kunden: Men hvordan skulle jeg kunne gøre det herfra??

------------------------------------------------

Kunden til HP supporteren: Min laserprinter fungerer ikke!
Supporten: Hvilken model har du?
Kunden: Det er en HP
Supporten: Ja, det kan jeg forstår, men er det en sort/hvid printer?
Kunden: Nej, den er beige.

------------------------------------------------

Kunden til TDC supporten: Jeg har købt Internet og vil have hjælp!
Supporten: OK, hvor langt er du kommet i installationen?
Kunden: Jeg har pakket Internettet ud af æsken.
Supporten: OK, har du koblet alle kabler til og tændt din computer?
Kunden: Tændt computeren? Jeg har ikke nogen computer, jeg har købt Internet!!

------------------------------------------------

Kunden: Min computer hænger.
Supporten: Har du mange åbne vinduer?
Kunden: Nej, men døren står lidt på klem....

------------------------------------------------
Kunden: Min skærm flimrer.
Support: Hvilken model er det?
Kunden: Hvordan kan jeg se det?
Support: Det står sikkert på et mærke bag på skærmen?
Kunden: Jeg fandt det.... Det er en Danger 220V.

Se eller gense Norsk helpdesk

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Ja, rigtig sjovt...

Mindst halvdelen af de såkaldt morsomme situationer opstår fordi supporteren går ud fra at alle har samme begrebsopfattelse som ham selv.

Det "sjove" er som regel en overlegenhed over for dem man skal servicere. Ja, der er nogle der er bedre kørende end andre, men helt ærligt: Hvem betaler jeres løn?

Forestil jer at vi hørte om mekanikeres latter over for vores uvidenhed om bilreparation...

Man kan måske blive irriteret over at svare på samme spørgsmål flere gange, men husk at det er nyt for den der ringer...

Og lad mig ikke komme igang med dårligt salgsarbejde i computerbutikker..

fanden..!!

fanden har skabt computeren!!!
og hvad så???
han ejer hele verden!

Virkeligheden

Når man har arbejdet med IT support, syntes man ikke sådan noget er sjovt. Det er en ganske almindelig hverdag, nogle lidt sjovere end andre, men ikke noget usædvanligt.
Kun en lille del af IT branchen har folk i helpdesken som har den servicementalitet der skal til, for at håndtere den slags. Man skal være af en ret bestemt støbning, og det er svært at rekruttere de rette fagfolk, som også kan hjælpe andre - på deres niveau.

..og mennesket har opfundet fanden

Som IT-mand har jeg også været udsat for nogle af disse tagen-sig-til-hovedet situationer. Jeg mindes endnu hvordan telefonen kimede ubønhørligt da hele Sjælland var ramt af strømafbrud - og gentagende måtte forklare computerens 'blomsten og bien', at uden strøm - ingen computer.

Mere interessant er det så hvilke svar man forsøges spist af med, når man som kompetent bruger ringer samme sted hen. Så oplever man gerne at hjælpelinien er hjælpeløs, hvis ikke løsningen står på deres fortrykte skema.

Der findes også masser af mennesker der ikke kan koge et æg, fylde sprinklervæske på en bil eller stave til ko, så den komiske tragedie går langt ud over computerens verden.
Men vi er specialister i hver vores speciale, og hele pointen er vel at vi så dækker ind over hinandens mangler.
Desværre har vi ingen helpdesk til alle de andre udfordringer.

Ekstrabladet?

Påfaldende lighed med denne artikel på ekstrabladet....
http://ekstrabladet.dk/nationen/article1305456.ece

Jeg trykkede også ctrl+v da jeg satte linket ind, kan jeg blive journalist hos jer?




Markedet lige nu