En række rigmænd, som enten er ramt af personlig konkurs eller har tabt penge på finanskrisen, har sat deres pragtejendomme til salg. Se her, hvilke palæer det drejer sig om.
10. april 2009, 11:00
For dem, der stadig har penge på bankkontoen, er der mulighed for at flytte ind i en af de pragtvillaer, som konkursboerne efter en række fallerede rigmænd nu har sat til salg.
Blandt tilbudene er Nordic Tankers-raideren Steen Brydes villa i anden række ved stranden i Hellerup og Steen Gudes tidligere arkitektoniske perle ved Øresundskysten i Skodsborg.
Steen Bryde bor stadig i sin villa på 550 kvadratmeter på Richelieus Alle i Hellerup, som er sat til salg hos Home i Charlottenlund for 34 mio. kr. Villaen er i to etager og har bla. au pair-afdeling, dobbeltgarage med elport og walk-in garderobe.
Villaen er behæftet med pant for 28 mio. kr. Steen og Mette Bryde købte villaen i 2004 for 13,5 mio. kr.
Fik du læst:
Her er Danmarks milliardærboblere
Danmarks største selskabstømmer er på banen igen






























































