Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Erik Bo Andersen

Den tidligere landsholdsspiller har tjent millioner som ejendomsinvestor, og han er nu på vej med et nyt projekt med 300 nye boliger.

Den tidligere professionelle fodboldspiller i AaB og Glasgow Rangers, Erik Bo Andersen, har fået formuen til at yngle siden de glade fodbolddage i halvfemserne.

Han har siden tjent millioner på at købe jord og sælge jorden videre som parcelhusgrunde, og nu er han klar til at udbygge ejendomsforretningen.

- Der har været lidt stille nogle år, men nu er der kommet nye kommuneplaner, der giver muligheder for nye projekter. Nu planlægger vi et nyt boligområde med op til 300 boliger med udsigt til Randers Fjord, fortalte Erik Bo Andersen i januar til Berlingske Business.

Erik Bo Andersen blev ejendomsinvestor, da han via sit selskab EBA Invest i 2004 opkøbte et stykke jord uden for Randers. EBA Invest byggemodnede jorden og begyndte i 2006 at sælge den videre som 65 parcelhusgrunde.

Salget gik over al forventning, og efter en rolig periode er Erik Bo Andersen nu igen klar til at satse stort. Erik Bo Andersen fortæller, at han allerede har købt 13 nye hektar jord med udsigt over Randers Fjord. Derudover har han sikret sig forkøbsret på yderligere 16 hektar jord.

 




Markedet lige nu