Global-Network er et hurtigt voksende netværk i erhvervslivet, hvor der nu er 42 grupper fordelt over hele landet.
24. juni 2010, 12:13
Park Hallen i Kolding har nu gennem det seneste halvandet års tid været tilholdssted for erhvervsnetværket Global-Network.
Siden gruppens start mødes flere virksomheder fra Kolding hver 14. dag om morgenen for at netværke, vidensdele og styrke væksten i området, fortæller netværket i en udsendt pressemeddelelse, der også fortæller, at det hurtigt voksende netværk nu er tilstede 42 steder i Danmark:
- Vi har fokus på vækst og mersalg som vej ud af krisen siger mødeleder Susanne Lyngs og tilføjer:
- Det er altid inspirerende at møde de mange forskellige brancher, der deltager i netværket. I vores afdeling i Kolding har vi god fortrolighed som betyder at vi kan hjælpe hinanden med mange ting. Det at Global-Network er landsdækkende, betyder, at vi kan besøge de mange andre afdelinger rundt i landet og på den måde udbrede vores budskab og styrke vores netværk. Jeg kan varmt anbefale netværket til andre. Vores virksomhed har bestemt fået et positivt udbytte af netværket – også på bundlinien og det er jo det, der tæller i sidste ende, siger han.
Susanne Lyngs, der har været mødeleder for netværket i seks måneder, siger:
- Det er Danmarks hurtigst voksende netværk, og der er nu 42 grupper fordelt over hele landet. Tallet passer meget godt med den generelle tendens i erhvervslivet, hvor rigtig mange er blevet opmærksomme på at netværk er et effektivt værktøj til salg og videndeling.









































