Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Er han Sterlings svar på Komiske Ali?

Michael T. Hansen, Sterling-direktøren som i dag på konkurs-dagen er citeret for, at en ny ejer tæt på, sagde for et år siden, at selskabet snart ville begynde at forære billetterne væk.

Måske er han blot en optimistisk direktør, der er blevet snydt for en underskrift i sidste øjeblik?

Den kommercielle direktør hos Sterling, Michael T. Hansen, siger i dag til Børsen, at et salg af flyselskabet ventes at falde på plads enten i dag til formiddag eller senest torsdag formiddag. I nat måtte Sterling imidlertid meddelelse, at selskabet går konkurs.

Muligvis har et salg vitterligt været tæt på, og en køber er sprunget i målet. Men under alle omstændigheder fremstår udtalelserne fra den kommercielle direktør hos Sterling, Michael T. Hansen, i dag som enten absurde, grove eller måske endda komiske, alt afhængig af hvilke øjne der ser.

De grove vil måske endda gå så vidt, at sammenligne Michael T. Hansens udtalelser med Komiske Alis under den seneste Irak-krig, hvor Saddam Husseins Informationsminister igen og igen stod frem og udtalte sig om, hvor fremragende det gik for den gennemtævede irakiske hær.

Kasino i flyene
For godt et år siden sagde Sterling-direktøren til børsen, at det kun var et spørgsmål om tid, før selskabet ville forære flybilletterne væk.

”Om fem år kommer vi til at tjene vores penge på andet end flybilletter, og jeg tror, at vi bliver nødt til at forære flybilletterne væk. Den tendens har vi set andre steder, og inden for de næste fem år vil vi se priserne falde endnu mere”.

Blandt idéerne var, at flyselskabet oprettede en portal, hvor kunderne kunne leje boliger af hinanden. Sterling har tidligere forsøgt sig med lottospil om bord på flyene, men på grund af det danske spilmonopol har flyselskabet måttet opgive de planer. Michael T. Hansen håbede en dag at få lov at genoptage aktiviteten, og han så også gerne, at Sterling fik lov til at drive kasino om bord på flyene.

”Vi har overvejet kasino, men vi har taget plan væk pga. det danske spilmonopol,« sagde han altså for et år siden.

Business.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Michael T. Hansen.

Læs mere om virkelighedens Komiske Ali her.

 




Markedet lige nu