De danske virksomheder er blevet glade for at sætte et navn på deres strategier. Efter amerikansk forbillede er der de engelske, hårdtslående af slagsen. Og så er der de mystiske, der sætter helt andre tanker i gang.
2. oktober 2009, 11:57 – opdateret 19. maj 2012, 20:10
I gamle dage hed det bare en plan. Når Olsen Banden endnu engang skulle prøve kræfter med den kriminelle karriere lagde de en plan. Når direktionen mødtes rundt om maghoni-bordet, blev de enige om en forretningsplan.
Men i det moderne erhvervsliv bekender man sig til strategien. Og når det lille barn skal navngives, har dansk erhvervsliv mange kreative forslag til, hvad der skal stå på første side af… – ja, planen. Business.dk har taget et kig på de mange strateginavne, der florerer i erhvervslivet.
I Lars Von Triers ”Riget” iværksatte overlæge Moesgaard den såkaldte ”operation morgenluft”. Men de danske topchefer har været på de obligatoriske MBA-kurser, hvor man lærer at sætte pris på engelsk-klingende strateginavne. Samtidig er de danske virksomheder blevet globale spillere, hvor engelsk er et vigtigt hovedsprog. Og det giver genlyd i valget af strateginavne. Hos Novozymes præsenterede man for et stykke tid siden en delstrategi for deres vaskepulverenzymer under navnet DREAM. Royal Unibrew har i sin tid arbejdet med strategiplanerne Mach I og II, der for flyentusiaster mere bringer mindelser frem om fly, der flyver i høj hastighed. Bryggeri-koncernen var også dem, der skrottede handlingsplanen med det indlysende navn ”Double Up”.
Hos Vestas er man mere til slagkraftige budskaber. Igennem de seneste fire år har vindmølle-producenten arbejdet under navnet ”The will to win”. Lundbeck tager beslutninger ud fra ”Decisions Now”-planen, mens ISS har sat gang i ”The ISS Way”. Rederiet Torm har garderet sig mod krisen gennem planen ”Greater Earning Power 2.0”, mens man hos Danisco har skiftet navn undervejs. Først havde man en strategiplan ved navn ”Unfolding the potential”, men forretningen begyndte at gå den forkerte vej. Så topchefen gjorde det, som enhver anden ville have gjort. Han ændrede strategien, og nu hed den pludselig ”Becoming first choice” – selvom Tom Knutzen erkendte, at der var lang vej til, at Danisco blev første valg.
Et andet fænomen i navngivningen af strategier er forkærligheden for tal. De kommer ofte i form af sjove sammenstillinger, der ikke altid giver mening for den udenforstående. Som eksempelvis Auriga, der har en plan med navnet ”5-i-15”. COOP har netop fremlagt en handlingsplan under cifrene ”1-4-40”, mens Novozymes arbejder hårdt på at nå deres ”10 i 10”-plan. I dette tilfælde er det oversat til en 10 milliarder stor omsætning i 2010. Men trenden blev lagt tilbage i 2005, hvor ISS lancerede deres strategiplan under navnet ”Route 101”.
Nogle virksomheder taler hverken ud fra tal eller anglificeringer. De gode, gammeldags statsejede selskaber bruger stadigvæk det danske sprog, når de lægger planer for fremtiden. Da DR skulle ruste sig til kampen om lytterne mod TV2 Radio, samlede man medarbejderne under ”Operation Modslaw”. Hos DSB er det jævnt og lige ud af vejen med strategien ”Sporskifte 2010”. Og så slutter vi lige af med en anekdote fra det virkelige liv: da Legos topchef Jørgen Vig Knudstorp var i tvivl, om hvorvidt den nye strategi skulle hedde ”Live to play” eller ”Play to live”, spurgte finansdirektøren Jesper Ovesen ham, om vi ”ikke bare skal kalde den en handlingsplan?”.
Tror du et fængende, kreativt strategi-navn virker motiverende på medarbejderne? Eller er der bare tale om luftig PR-værdi?
