Del : SMS
Berlingske Business

En mand og hans herskabsvilla

En mand og hans herskabsvilla - 1
Steen Messerschmidt og hans kæreste, russiske Dilora Alimova, tog imod i herskabsvillaen på Frederiksberg. Villaen er til salg for 21 mio. kr. Foto:

Den 79-årige Steen Messerschmidt har netop sat sin herskabsvilla på Frederiksberg til salg. Villaen rummer sin egen særegne historie. Det samme gør Messerschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen
På Frederiksberg ligger en herskabsvilla, som er opført i engelsk herresædestil. Villaen er netop blevet sat til salg. Og rummer sin helt egen usædvanlige historie om en mand med en drøm og en passion.

Berlingske Business besluttede sig for at besøge manden. Og vi var så heldige, at han åbnede dørene for os. Det blev et kig ind i en anden tid, til imponerende håndværks-kunst, højt til loftet, kandelyrer, ædelt møbelsnedkeri, guldaldermalerier og antikvitetsrariteter - og en mand med sin helt egen fortælling. Men også til et stykke historie, som har med Berlingske Tidende at gøre. Netop den detalje vender vi tilbage til.

Den herskabelige villa ligger på Frederiksberg og ejes af Steen Messerschmidt, som i januar fylder 80 år. Han tager gæstfrit og smilende imod sammen med sin kæreste, 52-årige russiske Dilora Alimova.

Pengene brugt til det indvendige

Udefra ser huset shabby - slidt - ud. Vinduerne trænger til en overordentlig kærlig hånd, murstenene ligeså, og en reparation af gitteret omkring villaen ville ej skade. Men det er en tilstand, som Steen Messerschmidt bevidst har valgt.

»Efter at jeg overtog huset, steg det med en million kroner. Det var lidt mindre end, hvad jeg havde givet for huset. Så jeg besluttede mig for, at det godt måtte forfalde udvendigt, fordi så kunne jeg protestere, når jeg fik vurderingen af min ejendom. Jeg ville hellere bruge pengene på indvendig vedligeholdelse.«

Men nu, hvor huset er blevet sat til salg, er han så småt begyndt at renovere facaden. Tre vinduer i første omgang. Men meget mere bliver det næppe til. Det må blive den ny ejers bekymring.

»En kommende køber må forstå, at prisen er sat, så de skal reparere. Det er et enestående hus. Måske det fornemste på Frederiksberg, hvis det var helt i orden,« siger Steen Messerschmidt.

Anglofil ejer

Huset er sat til salg for 21 mio. kr. og er på små 1.000 kvadratmeter. Da Steen Messerschmidt købte herskabsboligen i 1976, gav han rundt regnet 1,5 mio. kr. - et beløb - der også inkluderede overtagelse af møbler. Dengang var det en livsdrøm, der gik i opfyldelse. Ejendommen på Frederiksberg er opført i 1915 af en af datidens mest berømte danske arkitekter Mandrup Poulsen.

Vi banker på døren med dørhammeren, der er støbt i bronze som en delfin, og kommer ind i en imponerende hall med kalkmalerier. Steen Messerschmidt er en stolt og passioneret fremviser.

»Dampmøller Troensegaard, der fik opført bygningen, var meget kristen og meget anglofil. Og anglofil er jeg også selv. Derfor faldt jeg for huset. Det er ikke den almindelige englænder, jeg taler om. Undskyld, jeg siger det. De er lige så jævne som almindelige danskere. Dem, jeg referer til var trendsættere, eksempelvis lorderne, der skabte begreber som fairplay, gentlemen agreement og ladylike. Skønne begreber. Begreber som jeg har opdraget mine børn til,« forklarer Steen Messerschmidt.

Han har to døtre og en søn. Den ene datter er civilingeniør og gift i Amerika, den yngste er jurist og har sit eget firma, og sønnen er uddannet elektroingeniør og elinstallatør, men kører taxi, for så har han sin egen frihed, forklarer den stolte far.

»Selv er jeg pensioneret ingeniør, som snusede til juraen og filosofien, tog svendebrev som snedker. Under den kolde krig byggede jeg en bunker til mine forældre. Det var mere livgivende at se ting vokse frem end at sidde og kigge på stykke A4,« husker han.

Byggede bunker til forældrene

»Mine forældre var født i 1890erne og havde oplevet både Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig, og da den kolde krig så meget truende ud med Cubakrisen, tænkte jeg, at menneskeheden er så åndssvag, at det skulle ikke undre mig, at vi røg ud i en Tredje Verdenskrig. Derfor opførte jeg bunkeren. Jeg byggede den oppe på mine forældres landsted. Det var spændende at støbe former og se den vokse frem. Og derfor begyndte jeg at læse til ingeniør.«

Siden blev han ansat hos en rådgivende ingeniør, senere hos DSB, hvor han arbejdede i over et kvart århundrede. Sideløbende med jobbet i DSB etablerede han sig som selvstændig rådgivende ingeniør og brugte aftenen, weekenderne og ferien på sit eget firma.

Steen Messerschmidt fortæller lidenskabeligt om kalkmalerierne, som er udført af maleren Joakim Skovgaard, som også har udført vægmalerierne i Viborg Domkirke og Lunds Domkirke.

»Se, der er et Atlas, der bærer jorden. Og der er livets hjul. Jeg er ham, der er på vej ned.«

Hver en detalje følges af en passioneret fortælling.

Og så er der sandstenskaminen, hvor ilden buldrer, omrammet af Adam og Eva og skabt af skulptør Breinøe.

Mørke farver til herrerne

Vi bevæger os videre ind i herreværelset. Modsætningen til kvindernes lyse boudoir. »Boudoir betyder stedet, hvor de kunne sidde og surmule. Herrerne sad mere alvorligt i mørke farver.«

»Læg mærk til dørhåndtaget,« siger Messerschmidt.

»De er specialfremstillede og fra en tid, hvor man gik med hinanden under armen ind til selskaber. Og hvor tjenestepigen gik med en bakke og stødte knoerne, hvis døren var for smal. Håndtaget er udført, så hun kan åbne døren selv med fyldte kopper.«

Messerschmidt viser, hvor let døren glider op.

Hensyn til tevogn - og rollator

»Der er ingen dørtrin, for så kunne tevognen let rulle ind og i dag en rollator. Det kan man jo godt få brug for i min alder, for man kan godt blive invalid af at have hus som det her,« ler Messerschmidt. Der dog både er åndsfrisk, rask og rørig, selv om et ene ben begyndte at te sig i august. »Indtil da kunne jeg løb og støbe beton på landet.«

Tjenestefolk har han aldrig haft. Men kokke og serveringsdamer har der været, når huset har været fyldt med gæster.

Messerschmidt har sine egne regler, når der er gæstebud. Champagnen bliver serveret i hallen.

Videre går vi ind i salonen med en imponerende krystallysekrone.

»Er den ikke smuk,« spørger Messerschmidt. Og svarer selv: »Når den er vasket lyser den som en diamant. Det er slebet krystal, og stellet er ren sølv. Se alle de spektrale farver.«

Oprindeligt drømte Steen Messerschmidt om at overtage farmoderens palæ i Valby - et palæ, der i sin tid blev købt af Aller-familien.

I midten af 1970erne havde han sparet pengene sammen, så han kunne banke på døren i Valby, hvor farmoderen havde boet. Det blev en skuffelse.

»Jeg husker stadig den dag jeg fortalte min kone, at nu havde jeg fået sparet pengene sammen, så jeg kunne købe min farmors hus. Jeg fik lov at se villaen. Men den var ødelagt.«

»Jeg var grædefærdig. Villaen var ødelagt.«

»Jeg havde brugt år på at spare penge. Som student havde jeg samlet aviser, været babysitter, bragt aviser og breve ud. Og havde været statist hos Stig Lommer på ABC Teatret, hvor jeg havde optrådt sammen med bl.a. Dirch Passer, Sigrid Horne-Rasmussen og Claus Hagen.«

»Når jeg var til bal i Studenterforeningen med levende orkester og tjenere om lørdagen, tillod jeg ikke mig selv hverken at spise eller drikke, for jeg sparede jo sammen til mit hus.«

Ambassadebolig ikke god nok

Da drømmen om farmorens hus bristede, besluttede Steen Messerschmidt sig for at kigge på ambassadeboliger. Og da han en dag sammen med sin kone og sine tre børn havde stået på skøjter på Gentofte Sø, besluttede de sig for at se på en ambassadevilla i Hellerup. Messerschmidt var ikke imponeret.

I hallen sad ejendomsmæglerne med salgsopstillinger, en sølvbakke med cigaretter, fire kasser cigarer og på et bord stod glas, så man kunne tage sig en cognac eller en likør.

Ejendomsmæglerne kiggede lidt på Steen Messerschmidts strikhue.

»Jeg snuppede en cigaret. Ejendomsmægleren kiggede noget på os. Vi havde jo hverken persianerpelse eller Jaguar, så da vi forlod huset, spurgte han i modsætning til alle de andre mig om, hvad jeg egentligt syntes om huset,« fortæller Steen Messerschmidt. Underforstået. Messerschmidt havde nok ikke pengene til at købe huset.

»Jeg sagde, at det var meget smukt, men bare ikke herskabeligt nok.« Det undrede ejendomsmægleren, så Messerschmidt måtte forklare, hvad han mente.

»Jeg forklarede ham, at jeg gerne ville have en rødstensvilla, gerne med håndstrøgne mursten, palævinduer, vindfang, en engelsk hall gerne med trappe og åben ildsted. Samtidig skulle der være en herskabelig villa med højt til loftet, stuk i loft, franske døre med glas i, parketgulv, stuer ensuite. I spisestuen skulle man kunne dække op til mindst 26. Der skulle være flere badeværelser, anretterværelse og fuld kælder.«

En noget paf ejendomsmægler sundede sig et øjeblik. Og fortalte så, at han havde den rette bolig på hånden. I parentes bemærket kan Messerschmidt dække op til 102 - men så er det dog ukurant porcelæn, men 36 er ikke noget problem, bedyrer han.

Og det var netop ejendommen, som han i dag har sat til salg.

Vemodigt farvel

Det er et vemodigt farvel, for hvor skal han have alle sine antikviteter og guldaldermalerier - bl.a. Hans Brasen og tipoldemoderens bryllupsgave smukke bord med indlagt citron og pæretræ? Det er der ikke plads til i sommerhuset i Helsingør.

Men han vil ikke sælge til et kollektiv. Og han vil ikke sælge til dem, der vil omdanne huset til flere ejerlejligheder.

»Jeg serverer kaffe for mulige køber og hører, hvad de vil gøre. Jeg føler ansvar for det her hus, ligesom jeg gør for mit hus ved Øresundskysten, som jeg har fredet, fordi det ligger på en grund, hvor en af de sidste istidskløfter ved Øresund findes.« Jul i herskabsvillaen

I indgangen til huset står en trailer. Den står der, fordi Steen Messerschmidt henter juletræet ved Røsnæs - to dage før jul. Ædelgran, selvfølgelig.

»Georg Jensens stjerne er i toppen, for oven kun sølv - sølvklokker, sølvkugler og sølvlameta. Det skal stråle fra himlen ned fra stjernen. Derefter går det langsomt over i spektrets farver. Det er meget smukt. Efter anden og julemiddag får vi kaffe, cognac og likør. Børnene tripper - ligesom jeg gjorde da jeg barn.«

I år, betror Messerschmidt »skal jeg være julenisse«.

Som bekendt er det nissen, der kommer med alle overraskelserne. Det var også en overraskelse for Berlingskes udsendte, at Messerschmidt fortalte, at hans skrivebord har tilhørt Ernst Henrich Berling – Berlingske Tidende grundlægger.

»Det købte min far af Berling før Første Verdenskrig,« fortæller Steen Messerschmidt.

Og jo, han er i familie med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Men det er en gren af familien, som han ikke ser.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere