Ebbe Sand

Efter 12 år som professionel fodboldspiller er Ebbe Sand i dag erhvervsmand og ejer to virksomheder.

Efter et liv på fodboldbanen, der sluttede i 2006 med syv år for den tyske storklub Schalke 04, har Ebbe Sand nu kastet sig over erhvervslivet.

Ebbe Sand tog en coaching uddannelse, og i 2009 startede han sit eget firma, Ebbe Sand ApS, hvor han coacher erhvervs- og sportsfolk og holder foredrag.

Coachingen har primært fokus på individuel udvikling, og Ebbe Sand bruger mange kræfter på at coache fodboldangribere. Han er blandt andet ansat som angrebstræner og coach for det danske A-landshold.

På foredrags-siden er temaet vindermentalitet, og her tager Ebbe Sand meget logisk udgangspunkt i sin egen karriere og fokuserer på, hvor sportsfolk tackler modgang og kommer styrket ud af den.

Ebbe Sand har også startet firmaet Ebbe Sand Sport ApS, hvor han er med til at udviklet træningsredskaber til fodboldspillere.

Ebbe Sand nåede 66 kampe på A-landsholdet, han har siden 2002 været vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse. Privat er han gift og har to børn.

 



Markedet lige nu