Del : SMS
Berlingske Business

Dydsmønsteret og klassens frække drenge

pix-steen hemmingsen-biz
Overskrift
Lundbeckfondens direktør Steen Hemmingsen. Foto:
pix-steen hemmingsen-biz
Overskrift
LUNDBECKFONDENS direktør STEEN HEMMINGSEN Foto:

Lundbeckfondens direktør, Steen Hemmingsen, skal holde Amagerbanken i ørene på vegne af staten. Mens banken er kendt for at gå lige til stregen, står Hemmingsen for det modsatte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis Amagerbanken er skolens problemklasse, er Steen Hemmingsen duksen, der bliver sat ind for at genskabe roen.

Det statslige selskab Finansiel Stabilitet har dikteret, at han og bankmanden Steen Hove skal ind i bestyrelsen, før Amagerbanken kan få livsnødvendige milliarder i statsgaranti – en usædvanlig kulmination på myndighedernes utilfredshed med banken, som på mindre end ét år både har fået underkendt sin solvensopgørelse af Finanstilsynet, er blevet politianmeldt af samme instans og nu igen skal rejse kapital for at sikre sin overlevelse.

Omvendt er Steen Hemmingsen noget nær et dydsmønster: Han blev ph.d. som kun 31-årig og gjorde derefter lynkarriere i skrantende virksomheder som Det Danske Stålvalseværk og Sparekassen Sydjylland, hvor han benhårdt fik vendt forretningen fra et dundrende underskud til et pænt plus.

Derefter fulgte direktionsposter i Baltica og ØK, hvor han trods megen turbulens vandt et ry som ordentligheden selv.

Derimod er han ikke leveringsdygtig i rappe replikker og store armbevægelser, og det er svært ikke at få den tanke, at han netop er tiltænkt rollen som modvægt til Amagerbankens magtfulde og til tider kontroversielle bestyrelsesformand, advokat N.E. Nielsen.

Post i skandalebank

Det kan virke som noget af et spring at skulle ind i en bank, der står med ryggen mod muren, når hverdagen de seneste 11 år ellers har været i den noget mere fredsommelige Lundbeckfond, der forvalter milliardformuen og ellers uddeler forskningslegater.

Men faktisk er Amagerbanken ikke den eneste nødlidende bank, som Steen Hemmingsen er involveret i.

I foråret kom Steen Hemmingsen nemlig i relativ ubemærkethed ind i bestyrelsen i den islandske bank Arion, der er bygget på resterne af den krakkede skandalebank, Kaupthing.

Steen Hemmingsen arbejder allerede to dage om måneden for Arion Bank, og for ham giver bestyrelsesposterne i de to banker god mening: Ved siden af hans store interesse for forskning, som udleves til fulde i Lundbeckfonden, interesserer han sig også for finansiel virksomhed – og nyder, når han kan forene de to ting f.eks. som censor på Copenhagen Business School.

Holder på pengene

Gennem hele sin karriere, fra stålværket til Lundbeckfonden, har Steen Hemmingsen også haft tæt kontakt med store, internationale banker og har derfor både netværk og erfaring at bibringe bestyrelsesposterne. Endelig ved han noget om at vurdere risici, hvilket ikke er helt skævt et sted som Amagerbanken.

»Hvis der er noget, der har været et problem i bankerne, så er det netop at holde styr på pengene. Og det kan han,« siger Arne V. Jensen, tidligere bestyrelsesformand i Lundbeckfonden, der karakteriserer Steen Hemmingsen som gennemført professionel, intelligent og tænksom.

Privat bor Steen Hemmingsen på 40. år sammen med hustruen Birte. Parret har udsigt til Christiansborg fra hjemmet, hvorfra han hver dag cykler til og fra arbejde – uanset vejrliget.

Denne daglige distance på ca. otte km tilbagelægger han også i ferierne, her går den blot fra sommerhuset på Fyn og ind for at hente dagens avis i Kerteminde.

Tennisspillet har han opgivet, da den mangeårige makker fik en rygskade, men hans store interesse for bøger og forskning fylder rigeligt tiden.

Dertil kommer børnebørnene, der så sent som i sidste uge blev forøget til tre, og da de også bor i København, ses de ganske ofte.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere