Del : SMS
Berlingske Business

Droppede skolen og blev direktør i egen virksomhed

24BUSRico-Andersen-Udbryder.jpg
Erhvervstalentet Rico Andersen droppede handelsskolen for i stedet at stifte virksomhed. I år vil han som administrerende direktør for Agera ramme en omsætning på 20 millioner kroner. Foto: Linda Kastrup

Fortællingen om Rico Andersen er fortællingen om et talent, der droppede skolen for at blive den bedste til at drive forretning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rico Andersen er speciel. Erhvervslivet holder øje med ham og hans talent, for han er en af de danskere, som virksomheder og iværksættere tror på, kan blive fremtidens bredeste skuldre. En ung løftestang for vækst i Danmark. Er det en byrde og en forventning, Rico er klar til at påtage sig?

Berlingske Business slår ned på fire milepæle i Ricos liv, som viser, at hans talent er gjort af noget helt særligt.

1. Ramaskriget

Rico Andersen har altid kun villet være nummer ét til det, han laver. Ikke to, ikke tre. Han vil hellere lande milevidt fra podiet end at stå på de sekundære trin. Så man kan nok tænke sig til, at handelsskolen var et sted, han mistrivedes, da han ikke evnede at få de 12-taller og den førsteplads, han higede efter.

»Det var lige meget, hvor meget jeg forsøgte, lige meget hvor ofte jeg terpede med min mor, så var det fysisk umuligt for mig at opnå topkarakter. Da jeg indså, at det aldrig kunne lade sig gøre, valgte jeg i stedet at se på, hvor jeg så kunne blive den bedste,« fortæller den nu 22 år gamle iværksætter og administrerende direktør, Rico Andersen.

Erkendelsen af hans boglige utilstrækkelighed var begyndelsen på enden for Ricos turbulente skoletid. I folkeskolen havde han aldrig passet ind, og på handelsskolen i Roskilde oplevede han først at opnå den øverste podieplacering, da han med sin makker Martin vandt iværksætterlinjens Young Enterprise-konkurrence i 2.g.

24BUSRico-Andersen-Martin-T.jpg

»Nu havde jeg endelig mulighed for at vise, at jeg virkelig kunne noget. Da grupperne efterfølgende blev bedt om at lukke projektet igen, nægtede jeg. Det var her, jeg tog beslutningen om at droppe handelsskolen for at satse benhårdt på iværksætteriet og at drive min forretning,« siger Rico Andersen.

Han griner.

»Der lød et ramaskrig derhjemme. Min mor var ved at falde bagover, og min far skulle til at smide mig ud på røv og albuer. Det var noget af et opgør, men det lykkedes mig at overbevise dem om, at det altså er det, jeg brænder for, og hvis det hele går galt, skulle jeg nok tage en uddannelse.«

2. »Få det gjort«

Droppet ud af skolen og med forældrenes tommel op til at give iværksætteriet en chance tog Rico ind til Møns Bank. Han ville gerne låne 125.000 kroner til finansiering af reklamefremstød og markedsføring af projektet Faadetgjort.dk – en hjemmeside, hvor private kan udbyde og efterspørge arbejdskraft til små og mellemstore opgaver.

»Banken afviste mig første gang, så jeg brugte mine sidste sparepenge på at købe et jakkesæt og få en revisor til at lægge et regnskab, som jeg ikke forstod noget af, men det var godt nok til at overtale banken. Dengang forstod jeg mig slet ikke på marketing; jeg tænkte bare, at hvis jeg købte fire bus- og én biografreklame, ville pengene begynde at rulle ind,« siger Rico Andersen.

Det gjorde de ikke. Faktisk var lånet væk på under et halvt år, og Rico stod over for enten at lægge sit projekt i graven og arbejde gælden af eller finde en ny løsning.

28BUSKlaus-Nyengaard.jpg

»Der er nok mange, som ville lægge drømmen på hylden og vende tilbage til skole-bøgerne, men jeg giver aldrig op. Mister aldrig håbet. Sådan er jeg bygget, det ligger i mine gener – og derfor var jeg overbevist om, jeg nok skulle finde en løsning på problemet,« siger han.

Så Rico tog ind i Nordea, og efter en overdimensioneret manddomstest, hvor bankrådgiveren både krævede pantebrev, fuld kaution fra forældrene og fuld hæftelse fra Rico, formåede han at forlade banken med en halv million på lommen.

»Men problemet med projektet var jo bare, at der ikke var penge i det. Faadetgjort.dk var min egen MBA – det var dyrtkøbte erfaringer, som jeg i dag ikke ville være foruden,« siger Rico.

3. Mentoren

En dag tikkede en interessant e-mail ind i Ricos indbakke.

»Hej Rico, hvis du har brug for noget kapital, god viden og knowhow, så giv et kald.«

Om serieiværksætteren og Jubii-stifteren Martin Thorborg havde fået et insider-tip om, at kassekreditten var ved at slippe op, finder man aldrig ud af, men han tog i hvert fald kontakt til Rico, da det så allermest sort ud med Faadetgjort-projektet. Den bevilgede halve million fra Nordea var der ikke meget tilbage af, og Rico var ved at indstille sig på at arbejde gælden af i Netto for at komme i gang igen.

Rico himler med øjnene.

»Dengang gav det hele jo mening, men kigger jeg tilbage på det i dag, var meget af det, vi gjorde, fuldstændig hovedløs volapyk,« siger han.

Så Rico og makkeren sendte et svar tilbage til Thorborg.»Hej Martin, det lyder interessant, men det går faktisk ret godt med faadetgjort.dk. Vi kan godt finde ud af noget, men du skal vide, at det koster penge at komme ind her.«

»Til det svarede Martin bare, at han var pisseligeglad med vores idé – det var et dødsdømt projekt; det var vores talent og drive, han var ude efter,« siger Rico.

Så parterne mødtes, og Martin Thorborg fremlagde en forretningsidé. Han ville bygge en hjemmeside, hvor det var muligt for kunder at blive rådgivet og indhente tre uforpligtende tilbud fra fagfolk til den bedste pris. Virksomheden blev døbt Agera, og Rico Andersen blev dens administrerende direktør.

4. Millionsucces

Rico har altid vidst, hvad penge er værd. Siden han var ti år, har han selv skullet tjene pengene sammen, hvis han ville have noget. Om det var en isvaffel eller nye dæk til gokarten, det var lige meget – han måtte selv punge ud.

»Nogle gange ser jeg folk få en 100-kroneseddel stukket i hånden, og de behandler den som et stykke papir. Jeg har altid forstået pengenes værdi, og den viden har på sin vis motiveret mig i mit arbejde,« siger Rico.

Hans daglige timetal ligger på 12 til 15 timers arbejde, og han er ikke i tvivl om, at Agera kan og skal sælges for 100 millioner kroner inden 2017. I år forventer Agera at omsætte for i omegnen af 20 millioner kroner.

thorborg

Virksomheden beskæftiger over 20 medarbejdere og er markedsførende på området i Danmark samt en stærk konkurrent på det svenske marked.

Men Rico er ikke mæt. Rico bliver aldrig mæt, for der er hele tiden en førsteplads at stile efter.

Han vejer mulighederne i hver hånd, op og ned.

»Spørgsmålet er nu, om vi skal spille sikkert og udvide på det norske marked, eller om vi skal satse på England?«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere