Drop vennerne i netværket

Vennerne i dit netværk kan du ikke bruge til særlig meget i relation til din forretning. Sådan lyder den klare besked fra fem professionelle netværkere på årets iværksættermesse.

Drop vennerne og få dig nogle bekendte i stedet for. Så klar var meldingen fra hovedscenen på Iværk&Vækst, hvor fem professionelle netværkere under kyndig ledelse af Line Baun Danielsen debaterede metoder og værdi i netværk foran de mange fremmødte messedeltagere.

- Vil man virkelig noget med sit netværk, skal man adskille det professionelle og faglige netværk, fra netværket af venner, fortalte virksomhedsrådgiver og foredragsholder Soulaima Gourani.

Læs andre artikler fra iværksættermessen:

Iværksætter-messe mangler internationalt udsyn

Kvinderne sprudler for sig selv

Sådan bruger du messen til at netværke

En melding der med det samme satte gang i mumleriet blandt tilskuerne, der at dømme efter ansigtsudtrykkene var blevet bedt om at halvere deres netværk. Soulaima Gourani uddybede på opfordring, fra en tilskuer, der bestemt ikke var enig:

- Vi anbefaler ikke dem, vi rigtig godt kan lide. Det sender et forkert signal; måske er det nogen, vi bare har sendt videre af den grund – og ikke på grund af deres kompetencer.

Martin Thorborg stemte i ved at skelne hårdt mellem fritidsnetværk og forretningsnetværk. Og til anerkendende nik konkluderede Soulaima Gourani, at netværk langt fra er en garanti for et udbytterigt netværk.

- Start et nyt netværk, som du har en klart defineret mening med, sagde Soulaima Gourani.

 



Markedet lige nu