21. juni 2008, 05:00 – opdateret 16. maj 2012, 00:53

Det er ikke, fordi han lider af medieskræk. I sine mange år som koncernchef i Nykredit var det Mogens Munk-Rasmussen, der tonede frem i offentligheden for at tale på virksomhedens vegne. Nykredits bestyrelse var der til gengæld noget nær total stilhed omkring. Det var den i erhvervslivet klassiske model med en adm. direktør, der tegnede den daglige ledelse og virksomhedens åbenhed udadtil, og så en bestyrelse der debatterede bag vandtætte skodder. En model som Mogens Munk-Rasmussen forsøgte at bringe med ind i DRs ledelse, da han i oktober 2004 tiltrådte som bestyrelsesformand for det hedegange mediemonopol.

Men hvor diskretion og en vis grad af lukkethed er klassiske dyder inden for det private erhvervsliv, så er situationen en helt anden for en stor offentlig kulturinstitution som DR, der hver dag leverer en produkt, som stort set alle danskere har et forhold til. DRs uundgåelige tætte tilknytning til staten og hermed det politiske liv har i vidt omfang betydet, at institutionen gang på gang er blevet draget ind i det partipolitiske opgør. Og med politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, der ofte har brugt deres post til at plædere for partipolitiske synspunkter, er især DRs bestyrelse blevet opfattet som en forlængelse af den politiske slagmark.

Da den tiltagende storm omkring DRs budgetoverskridelse først blæste general- direktøren Christian Nissen over bord og sidenhen bestyrelsesformanden Jørgen Klee-ner, blev »Munken« placeret midt i dette politiske orkanøje af kulturminister Brian Mikkelsen. Munk afviste at udtale sig om sin egen holdning til, hvorvidt DR skulle have en professionel bestyrelse med henvisning til, at det var op til politikerne at træffe den afgørelse. Men han har aldrig lagt skjult på, at han ikke brød sig om, når bestyrelsesmedlemmer optrådte åbentmundet i den offentlige debat omkring DR. I et interview med Politiken kort efter hans indtræden i bestyrelsen kaldte han det således en »Utrolig dårlig idé,« når bestyrelsesmedlemmer udtalte sig om DRs programindhold.

Kritik for sin lukkethed
Men som krisen omkring DR Byens budget-overskridelse begyndte at tage til i styrke, mødte Munk-Rasmussen stadig større kritik for sin lukkede ledelsesstil fra såvel politikere, medieforskere og hans eget bestyrelses- bagland. I en kronik i Berlingske Tidende udtrykte det netop udtrådte medlem af bestyrelsen, Rolf Bagger, at disciplinering af bestyrelsen havde været nødvendigt, mens han til gengæld var meget kritisk over for formandens lukkethed.

Stram ledelsesstil
»Bestyrelsesformand Mogens Munk-Rasmus- sen har lagt en høj og nødvendig grad af disciplin ned over bestyrelsesarbejdet. Møderne i den politiske og kulturelt meget sammensatte bestyrelse ledes stramt med fast og myndig hånd og stort set uden, at formanden selv ytrer sig. Desuden skyr han uformelle kontakter, og da jeg aldrig har talt med ham på tomandshånd, ved han sikkert langt mere om, hvad jeg står for kultur- og mediepolitisk, end omvendt. Bestyrelsen er også blevet pålagt tavshed over for offentligheden. Det er kun formanden, der udtaler sig. Hvilket han til gengæld sjældent gør. Det har han overladt til generaldirektøren,« skrev Rolf Bagger.

I takt med at kritikken af bestyrelsens rolle i den manglende økonomistyring af DR Byens byggeri tog til, mødte også modellen med at lade den daglige leder, generaldirektør Kenneth Plummer, tegne butikken udadtil en stigende kritik. Og det endte med, at Munk-Rasmussen til sidst kom på banen og måtte love mere åbenhed fra bestyrelsens side. I samme åndedrag erklærede han sin fuldstændige opbakning til Kenneth Plummer. En opbakning som han senere besejlede i et interview med Berlingske Tidende ved at kalde sig selv og Plummer for »én pakke,« underforstået at der lå et uudtalt karrierermæssigt skæbnefællesskab mellem de to.

Mogens Munk-Rasmussens vej til toppen af det danske erhvervsliv har været lang og slidsom. Han er født i Fredensborg som søn af politiassistent Holger Knud Rasmussen. En rigtig mand i gammeldags forstand, hvor pligtfølelse og arbejdssomhed var vigtigere end empati og omsorg, og som har spillet en afgørende rolle i hele Mogens Munk-Rasmussens liv. I barndomshjemmet var det ikke ligefrem livlig debat, der kendetegnede tiden omkring middagsbordet.

»Nej, der blev ikke snakket meget. Min far var tit overhunden, der sad og vogtede på, at man spiste maden ordentligt og sådan noget. Det var ikke et livligt sted. Det var det ikke,« fortalte han i et interview med Berlingske Tidende i 2003.

Familien betyder meget for Mogens Munk-Rasmussen, og efter at have vært gift af tre omgange er han far til to børn fra det første ægteskab, farfar, og så er han papfar for sin nuværende kones, korrespondent Mette Munk-Rasmussens, to børn.