12. maj 2008, 10:30

Stationcar og Cadillac? Umuligt, uforeneligt. Cadillac er ærkeamerikansk, og er man det, bygges der udelukkende sedan-flydere i forskellige størrelser, topersoners coupéer og i de senere år også firehjulstrækkere på størrelse med mellemstore parcelhuse. Men en stationcar? Aldrig.

Men aldrig er en by i Rusland, og en Cadillac stationcar er en bil bygget i Sverige. Det utænkelige er sket for første gang i Cadillac’s 104 årige historie. General Motors gav efter for europæernes krav og valgte BLS, der på mange punkter er identisk med Saab 9-3, til pilotprojektet. Og det er der kommet en smuk og skarptskåret Wagon ud af.

Cadillac marcherer dermed direkte ind i Europas højere middelklasse som et passende valg for individualister, der sætter karakteristisk, men alligevel afdæmpet og meget amerikansk design i højsædet. I forhold til en tilsvarende Saab er merprisen i runde tal 20.000-30.000 kroner, og med en startpris på 448.000 kroner får individualisten et stilfuldt køretøj, der skiller sig markant ud fra den af revisorer foretrukne bredriflede fløjsbuks, hvor der står 9-3 på bagsmækken.

Netop – og først og fremmest – designet, er Cadillac BLS Wagons styrke. Stealthbomber-trenden fra storebrødrene CTS og STS skinner igennem i BLS med en aggressiv og sænket front, V-formet kølergrill med Cadillac-logoet i midten, kvadratiske forlygter og højtstående baglygter på en nydeligt afrundet bagsmæk, og hvis man ikke vidste det, ville ingen, absolut ingen, tro, at BLS har så meget til fælles med Saab 9-3, som tilfældet er.

Men det har den, og det skal Cadillacen ikke være ked af, for 9-3eren er en glimrende bil, der lever en alt for tilbagetrukket tilværelse med pænheds-image som sin tungeste bagage.

General Motors valg af 9-3 som idégrundlag er selvfølgelig ikke tilfældigt, og fornemmelsen er, at BLS Wagon er en endnu mere velfungerende og under alle omstændigheder mere spændende bil end Saaben.

Hvor Saab kræver lidt nærmere bekendtskab, inden den trods alt vinder, cruiser BLSen lige ind i hjertekulen. Den fungerer lige så let som ur-svenskeren, og i kabinen har den lige et gran mere sjæl og klasse. Interiøret er mere blødt og lækkert, ser lidt mere stilfuldt ud, uden at det fungerer mærkbart ringere eller bedre end i Saab.

Alene det rektangulære analoge Cadillac-ur i midterkonsollen signalerer stilfuld overklasse, og selv om en række funktioner og greb er helt identiske, er oplevelsen alligevel anderledes.

Amerikanerne har flyttet Saabs tændingsnøgle væk fra pladsen ved siden af håndbremsen og op på rette plads til højre for rattet, og de særprægede vorte-greb på Saabs ventilationsdyser er skiftet ud med helt konventionelle knapper. Små, men velvalgte forandringer, der tæller til Cadillacs fordel.

Ellers er alt velfungerende som i Saab, kun de lidt flade sæders manglende sidestøtte og en ikke optimalt fungerende betjening af fartpiloten generer en smule.

Bagsædepladsen er som i 9-3 tilstrækkelig, ikke prangende, og stationcar-bagagerummets størrelse er der ­ingen grund til at prale af – kun 419 liter er mere livs- end familiestil, i parentes bemærket mindre end hvad Skoda Fabia Combi rummer. Bare lige for at få dét på plads.

Opel og Saab køber dieselmotorer hos Fiat, for hvorfor bruge penge på at udvikle sådan en selv, når nu italienerne gør det så glimrende.

Testbilen var udstyret med den ypperste af Fiats 1,9 liters commonrail-motorer: det vil sige 180 meget mærkbare heste og et monstermoment på 400 Nm mellem 1.850 og 2.750 omdrejninger. Den er ikke bare kraftig, den er brølestærk og oftest umådeligt fornøjelig at boltre sig med. At 0-100 km/t klares på godt ni sekunder er ikke så sindsoprivende, det mest imponerende er kraften til sikre og hurtigt overståede overhalinger, der afsluttes, inden du har sagt »Cadillac BLS Wagon vejer pænt over 1.600 kilo«.

Hvis man ikke før har mærket, hvor heftigt et voldsomt moment kan rykke i en forhjulstrukket bils styretøj, er denne diesel en perfekt eksponent. Der skal holdes ved, og limousine-blød kørsel skal man anstrenge sig for at fremelske. Udtrykket »et æg under speederen« er opfundet til økonomi-kørsel, her er det nødvendigt for komforten.

Den kraftige diesels brændstofforbrug er på papiret marginalt ringere i ­Cadillac end i Saab – muligvis spiller det mere kantede design og dermed en for­modet større vindmodstand ind – Cadillac kører 15,4 km/l, Saab kører 1,3 kilometer længere pr. liter diesel. Motorprogrammet er med visse modifikationer identisk med Saabs, blot leveres Cadillac ikke med de mindste benzinere på 122 og 150 heste. Indgangsmotoren er en toliters og yder 175 solide turboheste. Prisen er 448.000 kroner for laveste udstyrsniveau, der ikke er ringe, og det er 21.000 flere kroner end tilsvarende Saab.

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvis man står i situationen, om Cadillacen er de ­flere penge værd, om den holder værdien lige så godt som Saab, og om det relativt begrænsede forhandlernet er et minus? Svarene er efter nærværende skribents mening ja, næppe og nej.

Valget afhænger af temperament: Groft sagt er Cadillac for de selvsikre, Saab for de forsigtige.