Man tror det er løgn, når man ser, hvad folk glemmer i bilen, når de returnerer en udlejningsbil.
20. juli 2008, 07:00
Historien melder ikke noget om, hvordan chaufføren kom væk fra bilen, men det har formodentlig været noget af en kamp.
Det er et af verdens største biludlejningsfirmaer, Sixt, der fortæller historien om den dag, hvor de fandt et kunstigt ben i en af deres biler. Det er blot en af mange absurde ting, som folk glemmer, når de afleverer udlejningsbilen tilbage.
”Vi bliver overraskede igen og igen, selv om vi tit tænker, at nu kan det da ikke blive mere underholdende”, siger administrerende direktør i Sixt Danmark Kasper Gjedsted.
Her er de ti mest komiske ting glemt i en udlejningsbil fra Sixt i Danmark i 2008:
1. Et gevir (fundet i mini-bilen Smart)
2. Et kunstigt ben
3. 200 blomsterbuketter
4. Et 2 meter langt schweizisk alpehorn
5. En mannequin-dukke
6. Et malerbord med tilhørende malerbøtter
7. Geværkugler
8. En bowlingkugle
9. Tarotkort
10. Kvindeligt undertøj





























































