Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

De hedeste ønsker til sommerens festivaler

Det anerkendte amerikanske musikblad Rolling Stone har bedt læserne stemme på hvilke bands, der skal til for at opfylde deres hedeste festivalønsker. Et af læsernes udvalgte orkestre er allerede booket til sommerens Roskilde Festival.

De store amerikanske og europæiske festivaler er så småt begyndt at præsentere lineups til sommerens helt store musikoplevelser, og i den anledning har musikmagasinet Rolling Stone bedt læserne om at udpege deres hedeste ønsker, når de handler om optrædener på festivalscenerne.

Ikke overraskende peger langt de fleste af bladet læsere på, at deres drømmenavn på en festival er legendariske Led Zeppelin, de for nylig gav en udsolgt koncert i London.

Derefter vil mange af bladets læsere også betale dyrt for at høre Roger Waters og resten af engelske Pink Floyd spille numre fra deres klassiske udgivelser ”Dark Side Of The Moon” og ”The Wall”.

For dem der allerede har glemt sidste års mudderhelvede og indløst billet til Roskilde kan se frem til en vis misundelse fra de amerikanske musikfans, der på en tredjeplads stemmer Thom Yorke og resten af pladeaktuelle Radiohead ind som det tredje af de bands, de drømmer mest om at opleve live.

På baggrund af læsernes stemmer har Rolling Stone kreeret en fantasi-festival, som nok kan få tænderne til at løbe i vand på enhver musikelsker.

Det fulde program for drømmefestivalen ser således ud:

Fredag

  • Hovednavn: Radiohead
  • David Bowie
  • Arcade Fire
  • Talking Heads
  • Beck
  • Flaming Lips
  • Daft Punk
  • Oasis
  • The White Stripes

Lørdag

  • Hovednavn: Led Zeppelin
  • Paul McCartney & Ringo Starr
  • Bob Dylan
  • The Rolling Stones
  • Bruce Springsteen
  • Foo Fighters
  • Pearl Jam
  • Red Hot Chili Peppers
  • Cream

Søndag

  • Hovednavn: Pink Floyd
  • Velvet Underground
  • Phish
  • U2
  • Prince
  • Guns N’ Roses
  • Rage Against the Machine
  • Tom Waits
  • The Allman Brothers Band
 




Markedet lige nu