Del : SMS

Cult-iværksætter er mester i fester

Brian Sørensen

Med stilsikker tillid til sit produkt og skarpsleben sans, for hvad de unge kræver af en bytur, har Brian Sørensen gjort konkurrenternes hjemmebane til sine jagtmarkeder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brian Sørensen grundlagde Cult i 1998 i sin fars garage i Egå ved Aarhus. Han var i gang med en bankuddannelse, men havde sideløbende »studiejob« som iværksætter i festbranchen. I to år var han medejer og daglig leder af diskoteket, MF Broen i Aarhus, og her opstod ideen til en drinkmixer, der kunne tilføre festen ekstra energi.

Siden har forretningen udviklet sig, Cult havde i 2009 et overskud før skat på 17 millioner kroner, og virksomheden har flere gange blandet sig med mastodonterne på det danske marked for drikkevarer.

Reklamernes frække dreng tager pænt tøj på

I dag er manden bag »Shaker« og »Mokai« 38 år gammel. Med adresse i London fokuserer han nu på den kreative del af forretningen, og trods aldersforskellen til de sine forbrugere, ved han præcis, hvad de vil have. Han deltager i talrige events i hele verden og ud over talrige natklubbesøg kan man ofte møde ham i supermarkedernes afdeling for øl og vand.

- Jeg tilbringer enormt meget tid med at se, hvad der bliver taget ned af hylderne, og på natklubber og så videre. Det kan jo lyde som en fest, men efter syv år i diskoteksbranchen har jeg været nok i byen, så det er ikke derfor, jeg er der, siger han.

Til gengæld handler det om, at spotte nye tendenser. Det er hemmeligheden bag Risskov-virksomhedens succes, mener stifteren. Sammen med en solid grundtone af, at alt kan lade sig gøre:

- Hvis man vil have noget, kan man få det. Men man må selv rejse sig og gå ud og tage det, siger Brian Sørensen, og det er Cult i fuld gang med. Målet er markedsandele. I Norden, Europa og verden.

Umuligt, siger du?

Cult deler i dag dominansen på markedet for cider med Carlsberg, og Brian Sørensens seneste skud på stammen, den koffeinholdige øl, Kay-Sar (udtales som kejser), opfattes af flere som en direkte udfordring af giganterne. Han vil erobre mellem fem og otte procent af det danske ølmarked. Alligevel afviser han al tale om bevidst at lægge sig ud med de største konkurrenter.

- Jeg ved jo godt, at de ikke tager det som noget positivt, når vi presser deres produkter ud af hylderne. Men vi lancerer ikke nye produkter for at provokere. Jeg synes, vi har bevist, at vi er en værdig modstander, siger han og erkender, at han har det svært med sætningen: - Det kan ikke lade sig gøre.

- Inden lanceringen af Shaker i 2003 fik jeg at vide, at vi skulle lade være, fordi vi maks ville få én procent af markedet. Heldigvis er jeg ikke altid så god til at lytte.

Holdet krævede en direktør

De første syv år af Cults levetid blev alle beslutninger truffet af Brian Sørensen, der havde sin revisor som eneste støtte til det administrative. Men for fem år siden var Cult for alvor blevet en god forretning, og Brian Sørensens rolle som »alt-mulig-chef« begyndte at tære på organisationen. Medarbejderne så det før ham selv.

- Jeg synes, det gik fremragende, men jeg havde fingrene i alt. Hvis der skulle bygges en reol et sted, var det også mig, der gjorde det. På et tidspunkt mente mit personale, at det var en god idé at ansætte en direktør, siger Brian Sørensen. Han valgte at lytte. Men med bevidsthed om, at hans egen fremtidige rolle krævede en skarp definition.

- Jeg havde jo bygget virksomheden i syv år, og med den personlighed jeg har, ville det være umuligt ikke at blande mig i alt.

I 2006 forlod han derfor den daglige drift og valgte den del af forretningen, han finder sjovest. Og det er uden tvivl udviklingen af nye produkter. Cult har en fast strategi om, at næste produkt kommer, når det forgående er blevet en succes. Derfor er alle sejl lige nu sat for fremdrift af den nye øl. Den er udviklet af en tysk brygmester efter alle kunstens regler, men flasken er det vigtigste. Twist off-kapslen, formen og etiketten skal åbne ølmarkedet for en ny generation af forbrugere. Og Brian Sørensen er ikke i tvivl.

- Af alle de øl, jeg nogensinde har set, er der ingen, som når op på siden af den.

Reklamernes frække dreng tager pænt tøj på

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere