Del : SMS

Carsten Mais uheldige sager gennem årene

Direktøren for PR-bureauet Gunbak PA, har gennem årene været flittig gæst i avisernes spalter, hvor hans etik er blevet kritiseret. Business.dk har samlet en liste.

Artiklen fortsætter under annoncen
Ekstrabladet, juni 2001.

Overskrift: "Spindoktor vildleder"

Avisen skriver, at ikke kun overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, men også hans højrehånd og spindoktor, Carsten Mai, vildleder offentligheden i en sag om 125.000 kroner til Døveforeningen. Sagen handler om, at Carsten Mai udsendte en pressemeddelelse, hvor han, ifølge københavns kulturborgmester, i strid med sandheden skriver, at det ikke var Kramer, der i 1999 besluttede at støtte Døveforeningen med 50.000 kr. Mai ønskede ikke at udtale sig i artiklen.

Ritzaus bureau, oktober 2002.

Overskrift: "Pressechef får næse for at lyve"

Nyhedsbureauet skriver at finansminister Thor Pedersen har "indskærpet" overfor sin pressechef, Carsten Mai Jørgensen, at denne ikke må lyve. Det sker efter, at pressechefen har erkendt, at han gav forkerte oplysninger, da han meddelte pressen, at Thor Pedersen overholdt sin bopælspligt. Finansministeren indrømmede senere, at det ikke var tilfældet. Hele sagen var bredt beskrevet i de danske medier.

Ekstra Bladet, juni 2004.

En mediestorm rejser sig om Københavns Rådhus. Ekstra Bladet afslører, at en hel sagsmappe med papirer, der blandt andet handler om overborgmester Jens Kramer Mikkelsens private økonomi, er forsvundet fra Københavns Rådhus. Avisen skriver, at sagen betragtes som "eksplosiv" i Rådhusets øverste cirkler. Det skyldes, at kommunens interne journalsystem har registreret navnet på den embedsmand, der sidst arbejdede med papirerne, og som angiveligt ikke har leveret dem tilbage. Ekstra Bladet skriver, at personen er Kramers tidligere nære medarbejder, pressechef Carsten Mai, der under "stor dramatik" forlod rådhuset i november 2001 for i stedet at blive spindoktor for finansminister Thor Pedersen. Den 23.6.2004 bliver Carsten Mai renset af politiet fuldstændigt.

Berlingske Tidende, maj 2005.

Overskrift: "Beskidt spin til erhvervslivet."

Anledningen er, at PR-bureauet Burson-Marseller har ansat Carsten Mai som manager. Avisen spørger bureauets adm. dir., Christian Tanggaard, om det ikke er et problem, at have en person med "sådanne mærkater stemplet på sig ansat." Her hentyder avisen til de sager, som Carsten Mai har været igennem - mappesagen på Københavns Rådhus og bopælssagen på Christiansborg.

"Når man stikker næsen så langt frem, og har været toppolitisk rådgiver i så mange år, som Carsten har, kan det ikke undgås, at man får nogle ridser i lakken," siger Burson-Marstellers direktør i den anledning.

Business.dk, november 2006.

Overskrift: "Spindoktor går efter politisk pres."

Ifølge Business.dks oplysninger blev Carsten Mai fyret som kommunikationspartner i Nordea. Han afviser dog blankt rygterne og fortæller, at han blev modarbejdet fra det politiske miljø.

BT, februar 2007

Overskrift: "Pind udsat for sexrygter."

Avisen skriver - med henvisning til V-politikeren Søren Pinds personlige blog - at Socialdemokraterne op til valget i 2001 forsøgte at bagvaske ham.

"Kramers daværende spindoktor Carsten Maj-Jørgensen henvendte sig i sin tid både til Jyllands-Posten og Berlingske Tidende med en historie om, at jeg benyttede mig af prostituerede. Det kunne være slemt nok. Men hvad værre var: Jeg havde, påstod spindoktoren, brugt mit kommunale (guld)kreditkort til at betale for ydelserne...," skriver Pind bl.a. på sin weblog.

Journalisterne endte med at undersøge alle Søren Pinds udgiftsbilag uden at finde værre ting end en regning på tre cubanske cuhiba-cigarer.

Ekstra Bladet, februar 2007.

Overskrift: "Pind lovet job af bankven."

Ifølge Ekstra Bladet blev Carsten Mai blev fyret i Nordea, fordi han uden om Nordeas ledelse lovede V-politikeren Søren Pind et velbetalt konsulentjob. Affæren endte ifølge avisen med, at Carsten Mai mistede sit eget job i banken. Det skete efter, at Pind kontaktede Nordeas landechef Peter Schütze, for at høre om jobmuligheden. Nordea har ingen kommentarer til artiklen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere