Del : SMS
Berlingske Business

Bygma-milliardæren: Altid risikovillig

pix-peter-hellerung-christiansen-alm
Overskrift
»Pengene betyder ikke voldsomt meget for mig, for det ligger ikke til os at leve et luksusliv, men de giver selvfølgelig tryghed,« siger Peter Hellerung Christiansen, Bygma. Foto:
 

Billige priser og høj risikovillighed med satsning på svensk svindelforretning har forvandlet en lille tømmerhandel til 58 store forretninger og gjort familien Hellerung Christiansen til milliardærer. For første gang fortæller adm. direktør og medejer af byggekoncernen Bygma, Peter Hellerung Christiansen, om familiens vej til succes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var med nerverne på højkant, at de kørte hjem fra Stockholm. Den 15. november 1998. 50 millioner kr. fattigere, men en tømmerhandel rigere. Peter Hellerung Christiansen og hans far Børge Christiansen løb risikoen og købte en svensk tømmerhandel, selv om der var snyd med regnskaberne. Familien kunne dermed ikke vide, om det var en sund forretning, de investerede i, eller om de 50 millioner ville være spildte.

Det var den første svenske tømmerhandel, som familien Hellerung Christiansen, ejere af den danske tømmerhandelsvirksomhed Bygma, købte, men det var langt fra første gang, familien løb en høj risiko.

Høj risikovillighed er nemlig det ene af to begreber, - det andet er godt gammeldags købmandskab iklædt moderne forklædning - som gennemsyrer virksomheden Bygma. Den har været afgørende for, at familien i dag ifølge Berlingske Nyhedsmagasin er blandt de 50 allerrigeste familier i Danmark med en formue på ikke mindre end 2,4 mia. kr. En formue, der i øjeblikket bliver presset af den økonomiske krise.

Læs også: Derfor blev de milliardærer

»Sidste år var et skrækkeligt år, hvor omsætningen faldt og faldt og faldt. Vi måtte afskedige folk og var oppe på tre fyringsrunder med i alt 300 afskedigelser,« fortæller Peter Hellerung, som sidder i sit kontor i Bygmas hovedsæde i Herlev, hvor Berlingske Business møder ham.

Penge er ikke afgørende

Årets resultat skrumpede ind fra 280 mio. kr. i 2008 til kun 65 mio. kr. i 2009. Og heller ikke i år ser det ud til at blive bedre.

»Der er ikke ret mange kunder at sælge til, og dem som vi kan sælge til, skal vi være ekstremt påpasselige med kreditten overfor, da der er mange håndværkere, som ikke kan betale,« siger 49-årige Peter Hellerung Christiansen, som i dag er administrerende direktør i Bygma, der både sælger tømmervarer til private og professionelle håndværkere.

Trods krisen er Peter Hellerung Christiansen dog ikke bleg for at sige, at han mener, virksomheden er meget mere værd end 2,4 mia. kr. Men derudover svarer han ligesom de fleste milliardærer, når han skal forholde sig til spørgsmål om penge.

Læs også: Noa Noa-stiftere: Sådan blev vi milliardærer

»Pengene betyder ikke voldsomt meget for mig, for det ligger ikke til os at leve et luksusliv, men de giver selvfølgelig tryghed,« siger han.

Men lidt luksus er der dog over familien, som bor i en villa i Vedbæk og har haft råd til en islandsk hest til 100.000 kr. til datteren.

Det er bare ikke noget, Peter Hellerung Christiansen fører sig frem med. Og heller ikke faren, Børge Christiansen, har behov for at fortælle om deres formue. Faktisk har faren aldrig talt med journalister, og for Peter Hellerung Christiansen er det kun sket nogle få gange i forbindelse med virksomhedens regnskaber. Men han har aldrig før fortalt historien om de svenske metoder og afsløret hemmeligheden om Bygmas succes. Det gør han nu.

På fremmarch i Sverige

Svenskerne havde to kasser; en officiel kasse og en sort kasse, så de ville have en voldsom høj pris for virksomheden i forhold til den indtjening, som fremgik af regnskabet.

»Det er en ubehagelig situation at købe en forretning, hvor du bliver nødt til at tro på dem, når de siger, at der ligger x antal kroner i årets resultat ved siden af regnskabet,« fortæller Peter Helle­rung Christiansen.

Men efter en hel dag og en hel nats forhandlinger, hvor den ene ældre indehaver af den svenske tømmerhandel faldt i søvn flere gange, blev de to parter enige om en pris, og siden da er det gået hurtigt på det svenske marked for Bygma. I dag har Bygma ud over de 49 danske tømmerhandler ni svenske forretninger.

Læs også: Arven efter Daells Varehus

Men hvad er det lige, der gør, at Hellerung Christiansen familien har valgt at løbe risici i netop det svenske marked? Det spørgsmål vender vi tilbage til, men først skruer vi tiden tilbage til 1954, hvor Børge Christiansen løb den første risiko. Han overtog agenturvirksomheden Hjalmar Wennerth, som repræsenterede en række større svenske savværker i Danmark. Risikoen var dog ikke lige så stor som de svenske investeringer, for den handelsuddannede Børge Christiansen havde selv arbejdet to år i virksomheden, inden han overtog den, så han vidste, at det var en sund virksomhed.

Tyve år efter besluttede han sig for at forsøge med den første tømmerhandel, og derefter opkøbte han endnu én hver tredje fjerde år, mens intervallet for opkøb efterfølgende blev mindre.

»Jeg kan godt lide at se ting vokse og at skabe resultater,« siger Peter Hellerung Christiansen.

Samme lidenskab havde hans far, og det er en vigtig årsag til, at han købte den ene tømmerhandel efter den anden, selv om han ikke kunne vide, om de ville blive en succes.

I dag er 83-årige Børge Christiansen ikke længere aktiv i virksomheden, men han ejer stadig en tredjedel, mens de andre to tredjedele er fordelt ligeligt mellem Peter Hellerung Christiansen og hans to søskende, som ikke er aktive i Bygma.

Hvad er I gået efter, når I har opkøbt nye tømmerhandler?

»De skulle gerne have en god beliggenhed, altså i og omkring byerne, og samtidig være i områder, hvor der var vækstpotentiale,« siger Peter Hellerung Christiansen.Køb billigt, sælg dyrt

Køb billigt, sælg dyrt

Og da de gode beliggenheder var begyndt at blive begrænset i slutningen af 1990erne, var det nærliggende at fortsætte i nabolandet, hvor de samtidig var meget bagud på tømmerhandelsområdet.

»De havde en masse små trælasthandler og byggemarkeder, så vi mente, vi kunne komme over at gøre en forskel ved at videreføre vores model,« siger Peter Hellerung Christiansen og henviser til en model om godt gammeldags købmandskab.

Køb billigt, sælg dyrt, lyder mottoet for de gamle købmænd. Men da konkurrencen er hård inden for tømmerbranchen, er det svært at skrue prisen op, uden at kunderne fravælger din forretning, derfor er det i høj grad købsprisen, som skal presses i bund, forklarer Peter Hellerung Christiansen.

Og det har Bygma formået, fordi de hele tiden har udvidet antallet af forretninger og dermed opnået stordriftsfordele. Modsat de små tømmerhandler i Sverige.

»Jo større du er hos leverandørerne, jo bedre chance er der for, at du kan få en bedre pris,« siger Bygma-chefen.

Inden for tømmerhandelsmarkedet er det ifølge Peter Hellerung Christiansen i høj grad de samme produkter, som forhandlerne sælger, og også leverandørerne er de samme. Bygmas succes hænger derfor også sammen med, at de er gået mod strømmen.

Læs også: Hotelkongen smed jakkesættet

»I 1990erne var vi i Kina og købte nogle billige produkter, blandt andet en skrueserie, som andre ikke havde på det tidspunkt. Det har gjort det lettere for vores sælgere at komme i kontakt med de professionelle kunder og blive accepteret, når vi var lidt billigere,« siger han og forklarer, at tømmerhandelsbranchen i høj grad bygger på relationer, hvor det er vigtigt, at de professionelle kunder har et godt forhold til deres tømmerhandel og kan stole på, at de får de rigtige produkter til tiden.

Det var i 1993, at Peter Hellerung Christiansen begyndte i Bygma. Først som økonomichef siden som administrerende direktør.

»Jeg kom som revisor, og de andre var tømmerhandlere, det vil sige en talrytter mod en række købmænd. To modsætninger. For dem handlede det om at købe og sælge, mens regnskaberne blev lavet på bagsiden af en kuvert,« siger Peter Hellerung Christiansen.

Læs også: Sådan bliver du millionær

Uanset om de ville det eller ej, fik direktøren stille og roligt tilført det gode købmandskab en organiseret økonomistyring med detaljerede regnskaber, som har været med til at effektivisere virksomheden.

En virksomhed, som også i fremtiden har planer om at vokse. Dog ikke i Danmark, hvor omsætningen sidste år var på 3,5 mia. kr., og hvor de fleste gode beliggenheder er taget. Men derimod er der store planer på det svenske marked. Sidste år stod de svenske forretninger for en omsætning på en halv mil­liard, men om fire fem år forventer Peter Hellerung Christiansen, at det tal er oppe på en hel milliard. Nu kender direktøren de svenske metoder og er ikke længere nervøs for at gøre opkøb i nabolandet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere