Efter hun valgte at stoppe som topchef i Tryg, er Stine Bosse gået fra en 80 til en 40 timers arbejdsuge, og hun ligner en kat, der lige har slikket fløde.
24. april 2011, 08:13
Der er ikke meget business woman over Stine Bosse. Slet ikke som hun står der i sit hyggelige køkken med afsyrede trælåger, hylder med nips og fotos af børn og børnebørn. I et hjørne byder en lænestol sig til. Man kigger forgæves efter fancy designermøbler og kostbart køkkenudstyr.
»Du kan jo skrive, at Stine Bosse nu har indtaget det synspunkt, at kvinder hører til i køkkenet,« joker hun veloplagt, alt imens hun flækker en saftig mangofrugt, som hun selv har hjembragt fra Mali, hvor hun netop har været på besøg i sin egenskab af formand for Børnefonden.
Nu er det næppe nyt, at Stine Bosse stikker ud fra den gængse opfattelse af, hvordan en topchef ser ud og agerer for den sags skyld. Det har hun altid gjort. Alene i kraft af sit køn. Af samme grund gav det kolossal genlyd i medierne, da hun midt i januar i år stoppede som CEO i forsikringskoncernen Tryg. Farvel til den eneste kvindelige topchef i de mandsdominerede C20-selskaber.
Nyheden om Stine Bosses exit og sporskifte til professionelt bestyrelses- og velgørenhedsarbejde spredte sig som en steppebrand i medierne. Hendes afgang blev vendt og drejet og analyseret. Flere medier antydede ligefrem, at hun nok havde fået et lille skub af sin bestyrelse. Hvilket hun pure afviser.
»Ja, i modsætning til, hvad nogen skrev eller mente på det tidspunkt, var der altså ikke noget som helst signal til mig fra en bestyrelse. Intet. Jeg må bare konstatere, at sådan er det. Jeg gør noget, som er usædvanligt. Noget, som mange andre måske først gør, når de er 55 eller 60 år. Det er den ene ting. Den anden er dette her med, at mit køn stadig løber efter mig. På en eller anden måde er det bare mere interessant, end hvis Codans direktør havde besluttet det samme som 50-årig. Det har noget at gøre med den placering, jeg havde fået – på godt og ondt,« siger Stine Bosse, da vi sidder bænket om langbordet inde i stuen med udsigt til mark og eng.
Hun føler dog ingen trang til at skælde ud på pressen. Det skulle da lige være Berlingske, som flere uger efter selve begivenheden bragte et foto af Stine Bosse som illustration til en artikel, der handlede om udbrændte danskere:
»Da blev jeg sur. Det var ellers et godt billede, hvor jeg står og kigger mig selv i spejlet. Men jeg havde intet at gøre med den artikel, og det var bare ikke i orden. Men ellers synes jeg, at jeg har fået en super, super, fornem behandling af pressen – hvis man kan tale om en sådan.«
Beslutningen om at stoppe i Tryg, traf hun på en ferie med sine døtre i Brasilien. Men faktisk antydede hun allerede sit sporskifte i portrætbogen »Det handler om at turde«, som udkom i 2009.
Hvorfor gik du ud og antydede, at du var på vej væk?
»Fordi det var sandheden. Jeg har ligesom valgt at sige tingene, som de er. Og min livscyklus har jeg besluttet for mange år siden, nemlig da jeg første gang sagde ja til at blive direktør. Da lovede jeg mig selv, at jeg maks. ville give det 10 år. Det blev så til 12 i topledelse, men jeg sagde også til mig selv indeni: "Første gang du smager, at det ikke er sjovt, så skal du stoppe."«
Læs hele interviewet med Stine Bosse i Business Søndag 24. april 2011
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten