Del : SMS
Berlingske Business

Arbejdsløs byggematador fraflytter mondæn million-villa

Skykon A/S
Foto:

Iværksætteren Jesper Øhlenschlæger har solgt en af de mest kendte boliger i Aarhus og opløst de fleste af sine selskaber i Danmark for at begynde på en frisk i blandt andet Afrika.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den aarhusianske matador og iværksætter Jesper Øhlenschlæger lukkede og slukkede i fredags for flere af sine selskaber. Det drejer sig om Evo Holding, Evo Invest og Loop House Invest. Selskaberne indeholdt tidligere Øhlenschlægers ejerandele i det konkursramte Skykon og i selskaber, som han har ejet sammen med erhvervsmanden Jens Heimburger.

»Jeg har trukket en streg i sandet og afsluttet mine tidligere aktiviteter. Jeg har ikke mere tilbage, så nu går jeg arbejdsløs,« siger Jesper Øhlenschlæger.

Hans personlige investeringsselskab Loop House Holding holdes dog i live, fordi det indeholder et skattemæssigt underskud, som kan bruges i forbindelse med fremtidige aktiviteter, forklarer han. Loop Holding har skiftet navn for nogle måneder siden til Selskabet af 21. maj 2012 Aps., men har endnu ikke indsendt regnskab for 2011. 2010-regnskabet afslørede imidlertid, at egenkapitalen ultimo 2010 var væk.

»Jeg begynder forfra nu, men det har jeg jo prøvet før. Men jeg må indrømme, at det er vanskeligere i dag. Ikke på grund af finanskrisen, men fordi omtalen af mig i forbindelse med først Skykon og siden Dansk Egenkapital har medført, at jeg er blevet stigmatiseret. Det er, som om man her i landet kun kan være enten Danske Banks direktør eller Klaus Riskær. Så mine fremtidige aktiviteter kommer formentlig til at ligge i udlandet,« siger Jesper Øhlenschlæger, som lige er hjemvendt fra Nigeria. Han vil ikke afsløre, hvad han foretog sig i Aafrika:

»Men jeg var ikke turist,« siger han. Og så alligevel:

»Det handler om energi, det er kun det, jeg arbejder med.«

Øhlenschlæger blev for alvor kendt uden for Aarhus, da han blev fyret som adm. direktør i vindenergiselskabet Skykon, som gik konkurs i 2010. De store tabere ved konkursen var kapitalfonden EQT og Amagerbanken. Jesper Øhlenschlæger mistede selv som medejer 35 mio. kroner.

I foråret 2012 kom der igen fokus på ham, da han måtte forlade sin grønne kapitalfond, Dansk Egenkapital. Angiveligt fordi hans navn stod i vejen for, at pengetanken Dansk Vækstkapital ville skyde penge i kapitalfonden, som Sydenergi og PFA var fødselshjælpere på.

I sommerferien blev der atter en gang brugt mange spaltemillimeter på Jesper Øhlenschlæger, da han udgav bogen »Magtens korridor«, som rettede en skarp kritik mod det etablerede erhvervsdanmark. Også den afgående formand for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, langede han ud efter. Øhlenschlæger beskyldte i Børsen Kruse Petersen og den øvrige del af Finansiel Stabilitet for at have ødelagt tusindvis af arbejdspladser i Danmark, fordi man ikke har håndteret de krakkede banker på en ordentlig måde.

Konkurs med kendt restaurant

»Der er masser af historier, hvor banker er blevet overtaget af Finansiel Stabilitet, og hvor man på grund af Finansiel Stabilitets manglende kommercielle indsigt har ødelagt tusindvis af arbejdspladser. Det, man kunne have gjort, var – i stedet for massivt at kaste rundt med sabler og skære ned – stille og roligt at have søgt nogle kommercielle løsninger. Men det har man ikke gjort,« sagde Øhlenschlæger til avisen.

Siden Jesper Øhlenschlæger forlod Skykon, har der været flere sten på hans vej. Sommeren 2011 gik han og hustruen Susi Øhlenschlægers selskab SJØ Invest konkurs. Selskabet ejede den kendte Aarhus-restaurant Castenskiold beliggende ved Aarhus Å. Konkursen blev begæret af en ansat, som ikke havde fået sin løn.

Øhlenschlæger-familien har de seneste år boet i en af de mest kendte villaer i Aarhus, som kaldes Lille Marselis efter dronning Margrethes Marselisborg Slot, som er nabo til Øhlenschlægers. Villaen er nu solgt til rejsedronningen Ulla Stæt Andersen fra Århus Charter for 21,8 mio. kroner. I 2011 købte Øhlenschlæger en trelænget gård i den fashionable forstad Skåde, hvor familien flytter ind, når de nye ejere overtager Lille Marselis pr. 1. november.B

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere