Annoncehaj forklædt som Google

En gammel kending i annoncehaj-miljøet går fup-planken ud ved at oplyse, han er fra Google, når han kontakter virksomheder.

Annonceulv forklædt i Google-klæder. En ny fupmager udgiver sig for at være Google og prøver på den måde at lokke virksomheder til at betale for søgemaskineoptimering og annoncer på Google.

Det drejer sig om virksomheden Netadmedia, der er stiftet af Kenneth Lynggaard for et par måneder siden. Samme Kenneth Lynggaard er også kendt af Håndværksrådet Annonchaj-hotline i forbindelse med hans aktiviteter i Fagforlaget tilbage i 2007 og 2008.

Hans daværende selskab gik konkurs i maj 2008, men nu har Kenneth Lynggaard sat et nyt fup-skib i søen. Da ErhvervsBladet fanger ham, forklarer han sig med, at det er en fejl, han har begået, fordi han er helt ny i branchen og i øvrigt troede, at det var sådan, man gjorde.

Læs også:
Ny annoncehaj i farvandet
Kendt annoncehaj-firma konkurs

Klik og mød virksomheden, der afslørede Google-fupmageren!

 



Markedet lige nu