Efter at have betalt den første regning, følte Steffen Olsen sig forpligtet til at blive ved med at betale for mere.
4. november 2010, 13:20
Steffen Olsen er indehaver af enkeltmandsvirksomheden Aamarkens Tømrerfirma. Hans første kontakt med de annoncehaj-tiltaltes virksomhed Telefonbøgerne ApS var i 2007, da han netop havde startet sin virksomhed.
- Jeg blev tilbudt en annonce på netudgaven af Lokalbogen og tænkte, at det måtte være de samme som dem, der også kommer ud som bøger, forklarede Steffen Olsen.
Tilfreds med prisen på godt 4.000 kroner betalte han regningen for 24 måneders eksponering. Men få dage senere blev han ringet op igen fra Telefonbøgerne ApS.
- Så får jeg af vide, at jeg har købt en del af en pakke. Og det er åbenbart en pakke, hvor man skal tilmelde sig andre ting, sagde Steffen Olsen og fortsatte:
- Jeg var sådan set blevet medlem, og jeg formåede ikke at sige nej. De pressede meget på for at forklare, at det var en del af den pakke, jeg havde sagt ja til.
Steffen Olsen forklarede, hvordan ”pakken” hele tiden voksede med flere udvidelser og længere løbetid – indtil han til sidste havde kastet mere end 40.000 kroner efter annoncerne på opfordring fra en af de navngivne sælgere, der var til stede på anklagebænken.
Hvilken pakke?
Steffen Olsen fortalte i detaljer, hvordan han var blevet kimet ned og luret til at købe annoncerne. Men forsvarsadvokat Peter Blinkenberg henviste til de fakturaer, som Steffen Olsen havde betalt. På dem stod der nemlig ikke noget om nogen ”pakke” – det var ekstra regninger for optag flere kategorier fra eksempelvis ”tømrere” til også ”håndværkere”.
Peter Blinkenberg nævnte også, at Steffen Olsen ikke havde sagt noget som helst om ”pakker”, da han i sin tid blev afhørt af politiet. Men mest forundret var han dog over, at Steen Olsen overhovedet havde betalt, hvis han var så utilfreds:
- Det jeg ikke forstår er, at du som erhvervsdrivende, der har købt noget, som er noget andet end det, du har bestilt, og som bliver meget dyrere – hvorfor siger du ikke bare nej?
- Jeg følte ikke, jeg kunne sige nej. Jeg var helt nystartet og vidste jo ikke noget. Det er jo svært at vide i starten, når jeg kun har hørt, at det var en telefonbog, forklarede Steffen Olsen.
Den forklaring købte forsvarsadvokaten ikke og blev ved med at spørge ind til, hvorfor han ikke bare havde sagt nej tak – indtil dommeren bedyrede, at retten havde hørt vidnets forklaring.
