7. november 2011, 08:29

Kapitaltørkenen i dansk og international biotek har udtørret de fleste af vandhullerne for de evigt kapitaltørstende biotekvirksomheder.

Ventureinvestorerne får kun lommeuld med op, når de griber til lommerne, og mange business angels har smækket kassen i på grund af den forhadte iværksætterskat. Den situation har kostet flere biotekvirksomheder livet, mens andre har måttet skære ind til benet.

Læs også: Biotekselskaber ramt af pengemangel

Men mod alle odds og ved at tænke i nye baner er det lykkedes den lille biotekvirksomhed, Cytovac, at rejse kapital nok til de næste forsøg med virksomhedens kræftmedicin, Alecsat, mod prostatakræft og hjernekræft.

Cytovac har rejst 14 mio. kroner hos ikke mindre end 50 private investorer, der har skudt alt fra 50.000 kr. til tre til fire millioner kr. i den tre år gamle biotekvirksomhed i Hørsholm, der har bare otte ansatte.

- De sædvanlige kapitalkilder kunne ikke levere, da vi havde behov for det, så vi var nødt til at finde en ny vej. Den gamle strategi med at gå til venturefonde eller finde en partner er stort set lukket i 2010 og her i 2011, siger Martin Roland Jensen, administrerende direktør i Cytovac. Den nye vej til finansiering i dansk biotek har været opsøgende arbejde og brug af de oprindelige aktionærers netværk.

- Adskillige af dem, der tidligt har været inde som investorer, kender andre erhvervsfolk og har spurgt: Kunne du tænke dig at være med? Det har givet en ringe-i-vandet-effekt, siger Gert Toftkjær, der både er bestyrelsesmedlem og aktionær i Cytovac.

Ikke bare en god investering

Størstedelen af de 50 investorer er erhvervsfolk, som enten har eller har haft egen virksomhed, men enkelte almindelige lønmodtagere har også satset spareskillingerne.

Investorerne kommer fra et bredt udsnit af dansk erhvervsliv og har tjent deres penge i så forskellige brancher som medicoindustrien, landbrug, fiskeri og den finansielle sektor.

Og alle har altså valgt at se stort på iværksætterskatten, som bliver udløst den dag, de måtte sælge deres aktier i Cytovac.

- Langt hovedparten er succesrige erhvervsfolk, som præcis ved, hvordan sådan en investering skal vurderes. Men alle er gjort opmærksomme på, at det her er en risikobetonet investering, for det er biotek, så alle vores investorer er gået ind i det med åbne øjne, siger Martin Roland Jensen.

Læs også: Massiv innovation i biotek og IT

Gert Toftkjær har tjent sine penge i medicoindustrien og var selv blandt de første investorer i Cytovac.

Han har nu investeret yderligere i Cytovac og er ikke kun drevet af troen på, at Cytovac er en god investering.

- Jeg skal om kort tid ind på Rigshospitalet og have kemobehandling nummer 80. Jeg er selv cancerpatient og har været igennem et langt kemoterapiforløb, så nye behandlingsmetoder med færre bivirkninger vil være meget, meget velkomment. Jeg har en interesse i at medvirke til, at sådan noget som det her kan blive en succes, siger Gert Toftkjær. 

Læs også: Dansk biotek er ved at forsvinde

Relevant at bidrage til forskning

Forhåbningen er, at Cytovacs kræftmiddel, Alecsat, i modsætning til eksisterende kræftbehandlinger som stråler og kemoterapi vil have meget få eller måske slet ingen bivirkninger, da lægemidlet udvikles fra patientens egne celler og virker ved at styrke kroppens naturlige immunreaktioner imod kræftcellerne. Alecsat er en såkaldt terapeutisk kræftvaccine.

Ingen andre investorer har en så personlig interesse knyttet til investeringen som Gert Toftkjær, men ifølge Martin Roland Jensen er der for alle investorer en flig af filantropi knyttet til investeringen i Cytovac.

- De investerer, fordi det potentielt set er en god forretning, men de fleste synes også, det er spændende og relevant at bidrage til at udvikle en helt ny kræftbehandlingsform. De fleste kender jo nogen, der har fået en ubehagelige besked fra lægen om, at de har kræft, siger Martin Roland Jensen.

Cellebaseret kræftterapi virker

Han er sikker på, at Cytovacs succesrige kapitalrejsning har fået ekstra vind i sejlene, fordi verdens første cellebaserede vaccine til behandling af kræft, Provenge fra Dendreon, der virker mod prostatakræft, sidste år blev godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder.

- Dendreon har været en isbryder, da det viser, at cellebaserede kræftterapier fungerer og kan kommercialiseres, og det vil gøre myndighedsgodkendelserne hos de europæiske og amerikanske myndigheder lettere. Det er jo også noget biotekinvestorer interesserer sig for, siger direktør Martin Roland Jensen.

Læs også: Branchen der gik fra flagskib til fuser