Afrikanske børn reklamerer for Fionia Bank

T-shirts, kuglepenne og tøjdyr med Fionia Banks logo havner hos fattige skolebørn i Afrika.

Hvad gør man med alle reklametingene, når man overtager en nødlidende bank og ændrer dens navn til ens eget? Det problem stod Nordea med efter overtagelsen af fynske Fionia Bank. De dårlige kunder røg til Finansiel Stabilitet, men statens afviklingsselskab er næppe interesseret i at dele ud af kuglepenne, tasker og fodbolde med Fionias logo ud til omgangskredsen.

I stedet er alle de rare sager ved at blive pakket på 50 paller, som skal sendes til skolebørn i Afrika.

”De mange ting var alt for gode til at blive smidt ud, så jeg undersøgte mulighederne og fandt ud af, at vi kunne donere dem væk, så længe det skete uden for Europa,” siger Anne Brostrøm, som er med i integrationsprojektet mellem Nordea og Fiona Bank.

Tøjdyr og sportstasker

Det drejer sig om sportstasker, rygsække, kasketter, penalhuse, kuglepenne, farveblyanter, blokke, tøjdyr og plastre. I det hele taget alt, hvad en kreativ marketingsperson kan finde på. På vegne af Nordea indgik Anne Brostrøm derfor en aftale med Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Røde Kors.

Røde Kors aftager 3000 T-shirts, mens Mellemfolkeligt Samvirke tager sig af resten.Sidstnævnte har et samarbejde med Lolland-Falster Produktionsskole, og det er elever herfra, som i første omgang henter tingene fra Fyn.

 



Markedet lige nu