Krav til bestyrelsesarbejdet er steget markant, og honorarerne må følge med op for at kunne tiltrække de rigtige. Det gennemsnitlige honorar for bestyrelsesarbejde er steget fra 450.000 til 625.000 kr. i de store børsselskaber. Krisen kræver mere agtpågivenhed.
29. oktober 2008, 20:46 – opdateret 30. oktober 2008, 07:41
Han har indimellem måttet lægge ryg til hård kritik for ikke at reagere tilstrækkeligt hurtigt. Men på det seneste er det blæst hans vej, og i går blev han så kåret som årets bestyrelsesformand – Danisco-formanden Anders Knutsen. Det skete på en bestyrelseskonference, som blev holdt hos PricewaterhouseCoopers i København.
Midt i en benhård finansiel krise for bankerne og som truer med at brede sig til økonomien generelt og på et tidspunkt, hvor »cash-is-king« står Danisco ganske solidt placeret med en stor pose penge efter salget af sukkerforretningen (mangler dog de sidste formelle godkendelser).
Dermed er Danisco, som Anders Knutsen ser det, skåret til på en måde, så virksomheden strategisk er tilpasset fremtiden. Der skal købes op fremover, men der bliver alene tale om mindre, meget specifikke opkøb.
»Vi har ikke store opkøb i ærmet. Vi har en strategi om at være nummer ét eller to på de områder, hvor vi er aktive, og det kan medføre, at der skal foretages mindre opkøb, således at vi kan give vore nuværende forretningsområder tilstrækkelig volumen,« siger Anders Knutsen.
Imponerende timing
Prisen uddeles for anden gang i Danmark, og det er det norske bestyrelsessite Boardnews.no, der står for kåringen. I 2007 fik Mads Øvlisen prisen for sin medvirken til turnarounden i Lego.
Selv om Anders Knutsen har flere bestyrelsesposter får han prisen som årets formand for sit arbejde i Danisco.
Den nedsatte jury har foretaget kåringen med blandt andet følgende begrundelse: »Knutsen er meget resultatorienteret og har været en repræsentant for salget af sukkerdivisionen, som giver Danisco en likviditetstilgang, der timingsmæssigt er imponerende i dansk industri ved starten på meget urolige internationale finansmarkeder.«
Netop sukkerforretningen, som er en væsentlig historisk arv i Danisco, har i de senere år været heftigt debatteret. Danisco-ledelsen fastholdt i lang tid ejerskabet, men da stærke aktionærgrupper pressede voldsomt på, satte Danisco frasalgsprocessen i gang, og det har betydet, at sukkersalget er sket på det noget nær mest perfekte tidspunkt. Det vil sige, inden krisen satte ind og inden handelspriserne på virksomheder begyndte at falde.
Anders Knutsen mener dog ikke, at den finansielle krise har væsentlig betydning for Danisco.
»Det er klart, at man i bestyrelsen i denne tid og fremover vil være meget opmærksom på at træffe de rigtige beslutninger. Der er ikke plads til fejlskud. Og jeg tror, at holdningen vil ændre sig henimod ikke at være så hårdt gearet (belånt), og således oparbejde stærkere stødpuder til at stå imod med i dårlige tider. Det vil nok også medføre, at virksomhederne vil vurdere investeringerne en ekstra gang, og man vil i bestyrelsen generelt være mere agtpågivende. Men det er samtidig meget vigtigt, at udviklingen i en virksomheder ikke går i stå.«
»Hvis jeg tænker på Danisco, så kan jeg ikke erindre mig en eneste beslutning, som vi har truffet det seneste år, som ikke skulle være truffet,« siger Anders Knutsen.
Netop bestyrelsesarbejdet er i denne tid endnu en gang til debat. Og i den forbindelse kan der være hjælp at hente i den seneste rapport fra konsulenthuset PricewaterhouseCoopers med titlen Bestyrelsesarbejde 2009, som blandt andet gennemgår udviklingen i direktionslønninger og bestyrelseshonorarer for en række børsselskaber.
Stadig stigende løn
Markedsleder i PricewaterhouseCoopers Mogens Mogensen siger, at tendensen med stærkt stigende bestyrelseshonorarer vil fortsætte. Også selv om børskurserne er faldet og krisen kradser. Kravene er steget markant i takt med, at bestyrelserne er blevet meget mere synlige i offentligheden.
»Det er nødvendigt med konkurrrencedygtige honorarer, hvis man vil tiltrække de rigtige personer. Ikke bare i bestræbelserne på at få udenlandske kapaciteter ind i danske bestyrelser, men også fordi en bestyrelse skal have de helt rigtige kompetencer, og kompetencer, der supplerer hinanden. Flere og flere bestyrelser etablerer særlige komiteer, blandt andet revisionskomiteer, normineringskomiteer etc. Bestyrelsesmedlemmer i disse komiteer honoreres typisk med årlige i beløb i størrelsen mellem 100.000 og 200.000 kr. udover det ordinære bestyrelseshonorar.
Aflønningen af de danske bestyrelser har ellers taget nogle gevaldige hop de senere år. PricewaterhouseCoopers konkluderer, at honoraret i de største danske børsselskaber er steget fra 450.000 til nu 625.000 kr. i gennemsnit. En formand får typisk tre gange grundbeløbet, mens næstformanden får dobbelt. Og det betyder, at bestyrelsesformænd i de største danske virksomheder i gennemsnit årligt oppebærer et honorar på næsten to mio. kr.
Til sammenligning steg den årlige løn til den administrerende direktør fra 6,5 til 8,3 mio. kr. i de seneste opgørelser. Til gengæld må topcheferne sandsynligvis vinke farvel til et udbytte på de aktieoptionsordninger, der er udstedt de senere år, og som altså er udstedt på et højt kursniveau, før verdens børser gik af lave.
































