Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

2007 var et rimeligt år for dansk turisme

Omsætningen er steget i takt med overnatningerne - men hvor danskerne brugte mere, brugte de udenlandske turister mindre, oplyser VisitDenmark.

Antallet af højtforbrugende udenlandske storbyturister falder – til gengæld er de tyske turister på vej tilbage i de danske sommerhuse.

Omsætningen af turismen steg i 2007 med 5,4 pct., mens der var 4 pct. flere registrerede overnatninger end i 2006. Omsætningen stiger hermed mere end antallet af overnatninger, men korrigeret for inflation går omsætning og overnatningstal hånd i hånd.

En større andel af turisterne i 2007 var danske forretningsrejsende, og de bruger mange penge. Omvendt gik det med den udenlandske ferieturisme, som steg i antal, men kun lige holdt omsætningen fra 2006. Problemet er, at Danmark har tabt flere af de højtforbrugende udenlandske storbyturister.

Tallene stammer fra VisitDenmarks nye omsætningsbarometer og bygger på Danmarks Statistiks foreløbige overnatningstal for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og udlejede feriehuse i 2007 og døgnforbrug indsamlet af VisitDenmark.

 




Markedet lige nu