14-årig bag onlinefirma

To unge på henholdsvis 14 og 19 år har sammen startet et ambitiøst onlinefirma. (Opdateret).

Ungdomsjob hænger ikke på træerne i Oksbøl – og derfor måtte 14-årige Simon Mørch starte sin egen virksomhed i stedet.

Og det har vist sig at være en fornuftig idé.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Sammen med 19-årige Mattias Skovhøj ejer han i dag Onlinefactory.dk, som Simon Mørch etablerede allerede tilbage i 2007. Siden juli i år har de to drenge dog for alvor satset på forretningen, og ifølge Jyllands-Posten har det lille firma omsat for 1,3 millioner kroner.

De unge iværksættere overtager deres kunders markedsføring på nettet ud fra konceptet ”no cure, no pay”.
Det er altså først, når annonceringen udmønter sig i et salg, at der kommer penge på bordet.

Den forretningsmodel har vist sig at holde vand, så nu har 19-årige Mattias Skovhøj droppet ud af gymnasiet for at hellige sig fuld til til virksomheden. Simon Mørch møder ind på kontoret, når han har fået fri fra skole.

- mja

 



Markedet lige nu