Del : SMS

Staten har svært ved at få solgt sine vaccinefabrikker

HEALTH-EBOLA/
Ud over at distribuere vacciner mod polio, stivkrampe, difteri og kighoste samt børnevacciner til det danske sundhedsvæsen, sælger Statens Serum Institut vacciner på det det internationale marked på almindelige markedsvilkår. Foto:

Det statslige frasalg af vaccinefabrikkerne under Statens Serum Institut trækker voldsomt ud. To år efter, at de blev sat til salg, er der stadig ikke fundet en køber. De kan ende med at blive solgt til foræringspris – eller lukket helt ned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Statens frasalg af vaccinefabrikker trækker i langdrag. Tøvende interesse fra mulige købere gør, at staten nu i næsten to år uden held har forsøgt at finde en ny ejer til en fabrik, der bl.a. fremstiller børnevacciner, samt en diagnostikafabrik, der begge hører under Statens Serum Institut.

Det kan ende med, at staten må sælge fra til ren foræringspris, fordi alternativet – at lukke det hele ned – bliver dyrt. I kulissen lurer, ifølge Berlingskes oplysninger, en unavngiven kinesisk køber.

Berlingske har talt med flere kilder blandt banker og advokater med kendskab til salget. Den enslydende melding er her, at det har vist sig meget svært at sælge statens vaccineproduktion fra.

17BUSLegionaersygen-bider-s.jpg

Det skyldes dels, at den er urentabel og taber millioner af kroner år efter år, dels at det er uklart, hvilken aftale med staten en ny ejer kan indgå om aftagelse af vacciner til bl.a. det store børnevaccinationsprogram efter en handel. Det gør økonomien i vaccinefabrikkerne meget usikker og presser prisen i bund.

Det kommer oven i, at vaccineproduktionen allerede i dag taber penge. I 2015 kostede den staten et tab på 262 mio. kr. Året før lød tabet på, at staten producerer vaccine mod bl.a. polio og kighoste, på 133 mio. kr. Det sker ud af en omsætning på ca. 700 mio. kr. om året.

Nils Strandberg Pedersen, der er direktør for Statens Serum Institut, medgiver, at det ikke er let at finde en ny ejer.

»Det er en uhyre kompliceret proces, hvor der skal oprettes nye IT-systemer, og derudover er produktionen en meget integreret del af instituttet, som også fysisk skal udskilles, og det tager lang tid,« siger Nils Strandberg Pedersen til Berlingske.

Bedst og billigst

Der vil også efter et frasalg være et Statens Serum Institut, som – ligesom i dag – bl.a. skal overvåge forekomsten af smitsomme sygdomme og epidemier i Danmark, og som vil stå for indkøbet af vacciner.

»I det øjeblik, det overgår til privat ejerskab, skal vaccinerne i udbud ligesom alle andre opgaver, der ikke er statsligt ejede. Man laver et EU-udbud, og så ser man, hvor man kan få den vaccine, der er bedst og billigst,« siger Strandberg.

Ifølge direktøren er der stadig forhandlinger med en mulig køber.

Det samme siger Liselott Blixt, der er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti og formand for Folketingets Sundhedsudvalg, som løbende orienteres om frasalgsprocessen.

»Der bliver forhandlet med en mulig køber, men det er noget, der tager lang tid, og vi må ikke sige noget. Vaccineproduktionen er ikke længere noget, der kan betale sig at have i statens eje, de er blevet for små, og det er for dyrt,« siger Liselott Blixt.

Svært at afvise en køber

Sundhedsordføreren vil ikke kommentere udsigten til, at det eksempelvis kan blive en kinesisk køber, der bliver ejer af den danske poliovaccine.

»Hvis man sætter noget til salg, er det svært at afvise nogen, hvis de vil købe det. Specielt i en situation, hvor det for os handler om at sælge det eller lukke det,« siger Liselott Blixt.

14BUSAmerikanerne-betaler--.jpg

Det kan vel ende med, at den bedste løsning er at sælge det for en krone, hvis alternativet er, at det bare lukkes ned?

»Det bedste er at få solgt, så kommer det måske ikke så meget an på prisen, men det er vigtigt at beholde arbejdspladserne og produktionen i Danmark,« siger Blixt.

Ifølge Nils Strandberg vil det blive dyrt at kaste håndklædet i ringen og bare lukke produktionen ned. Derfor kæmpes der indædt for at finde en køber.

»Der er betydelige omkostninger ved at lukke det, skal man huske. Der skal nedskrives gæld, og der er mange ansatte, der i givet fald skal afvikles, og det er kostbart,« siger Strandberg. Seruminstituttets vaccinefabrikker beskæftiger ca. 400 medarbejdere.

SF: Ikke for enhver pris

Jonas Dahl, sundhedsordfører hos SF, mener derimod ikke, man skal sælge vaccinefabrikkerne for enhver pris.

»Man skal kun sælge Statens Serum Institut, hvis man kan få en ordentlig pris for det. Der er ingen grund til at sælge det bare for at sælge det. Der er en værdi og en knowhow, så jeg mener, at man skal have en reel værdisætning af det. Vi skal ikke skippe det af for få kroner,« siger han.

FRANCE/vaccination

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) vil ikke kommentere salgsprocessen.

»Vi følger den salgsproces, som den tidligere regering satte i gang,« lyder det fra Sophie Løhde i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S) sagde i marts 2014, at han var indstillet på at lukke vaccineproduktionen ned i Danmark, hvis det ikke kunne sælges, hvilket han allerede dengang forudså kunne blive vanskeligt.

»Det er ikke sikkert, at der står nogen i kø for at købe en underskudsgivende vaccineproduktion i Danmark,« sagde Hækkerup til Politiken i 2014.

Bavarian

Siden dengang har rådgivningsfirmaet EY og advokatfirmaet Accura på vegne af staten arbejdet på at finde en ny ejer til den danske vaccineproduktion.

Det danske frasalg sker efter lignende frasalg i mange andre europæiske lande.

Den hollandske regering solgte eksempelvis i 2012 sin vaccineproduktion fra til privatejede Serum Institute of India, og den svenske regering har solgt vaccineproduktionen fra til en kapitalfond. I Norge og Finland er de nationale vaccinefabrikker derimod endt med at blive lukket ned.

»Vi har nogle mere moderne produkter end i de andre nationale institutioner, så det taler for, at vi kan sælges. Vi har en moderne kighostevaccine og en moderne polio­vaccine. Vi er en af kun fire i verden, der må producere poliovaccine,« siger Strandberg.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere