Berlingske Business

Spænd bæltet: Fedme koster verdensøkonomien det samme som krig og terror

Fedme
Et større globalt studie over antallet af overvægtige fra 2014 konkluderer, at hele 2,1 milliarder mennesker kan betegnes som enten overvægtige eller svært overvægtige. Det svarer næsten til en tredjedel af jordens befolkning. Foto:

Den globale fedmeepidemi tager hvert år livet af omkring tre millioner mennesker og koster samtidig verdenssamfundet et astronomisk beløb. Ifølge en rapport fra konsulenthuset McKinsey svarer de årlige udgifter relateret til fedme til omkring 2,8 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt – eller et beløb på næsten 14 billioner kroner. Det svarer nogenlunde til de årlige globale udgifter til krig og terror.

Artiklen fortsætter under annoncen

Verden bliver hele tiden federe - meget federe. Allerede for 20 år siden udpegede Verdenssundhedsorganisationen WHO fedme som en global epidemi. Siden er problemet med fedme på det nærmeste kommet ud af kontrol.

Antallet af fede voksne i verden har for længst passeret antallet af undervægtige. Ifølge en undersøgelse i det medicinske tidsskrift The Lancet fra 2014 er mere end 2,1 milliarder mennesker enten overvægtige eller fede. Det svarer næsten til en tredjedel af jordens befolkning.

Ifølge rapporten »Overcoming obesity: An initial economic analysis« fra det anerkendte amerikanske konsulentfirma McKinsey er fedme årsag til omkring fem procent af alle globale dødsfald. I analysen fra 2014 konkluderer McKinsey samtidig, at de årlige globale udgifter relateret til fedmeepidemien svarer til omkring 2,8 procent af hele verdens samlede bruttonationalprodukt, hvilket stort set svarer til de årlige globale udgifter til krig og terror.

19MAGNovo2-100210.jpg

Fedmeproblemet har især vokset sig stort i et land som USA, hvor næsten 79 millioner mennesker i dag lever med fedme. Den globale fedmepidemis tag i den vestlige verden skyldes blandt andet dårlige kostvaner og for lidt motion.

»Vi spiser flere kalorier og forbrænder mindre, end man gjorde i gamle dage, hvor vi havde meget mere manuelt arbejde. I dag kommer vi hjem lægger os i sofaen og ser fjernsyn, går i seng og tager på arbejde igen næste dag, hvor mange af os bare sidder i en kontorstol hele dagen. Det forbrænder man altså ikke særlig mange kalorier af,« siger forsker i fedme og appetitregulering på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Thomas Meinert Larsen.

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk, der primært er kendt for sine produkter til behandling af diabetes, lancerede for knap to år siden sit første middel mod fedme i USA. Novo-midlet med navnet Saxenda har fået en flyvende start og skaffede allerede i 2016 den danske medicinalkoncern et salg på knap to milliarder kroner.

mads

Med en fedmeepidemi i fuld fremmarch– særligt i USA – har Novo Nordisk gode muligheder for at opbygge en milliardforretning inden for fedme, der med tiden kan få samme forretningsomfang som selskabets salg af diabetesmedicin, som i 2016 landede på godt 87 milliarder kroner, vurderer senior porteføljeforvalter Claus Henrik Johansen fra Danske Bank.

»Det kan det helt sikkert. Det er ligesom diabetes. Hvis du går 20 år tilbage, troede man ikke rigtigt på, at det var en livsstilsrelateret sygdom. Det er blevet til sygdom, som vi kan behandle, så patienterne ikke får en masse bivirkninger, som de risikerer at dø af. Det samme kommer til at ske med fedme, men det kommer til at tage tid,« siger Claus Henrik Johansen.

I Sydbank vurderer senioranalytiker Søren Løntoft Hansen, at Novo med sit første slankemiddel Saxenda, der skal tages som en indsprøjtning, blot har præsenteret markedet for første skud på stammen.

»Du kan sige, at Novo med Saxenda måske har sendt en slags forpost ud i forhold til at satse på det her område. Fedme er efterhånden blevet anerkendt som en sygdom, men det er fortsat et lidt uopdyrket marked,« siger Søren Løntoft Hansen.

Med Saxenda sidder Novo tungt på det amerikanske marked for fedmemedicin, som dog fortsat er meget lille, men som står til at vokse markant over de kommende år. Ifølge data fra Bloomberg solgte Novo i uge 10 for godt 50 millioner kroner af sit slankemiddel Saxenda, hvilket er mere end de tre nærmeste konkurrentmidler tilsammen.

Novo Nordisks forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen mener, at Novo er langt foran sine konkurrenter, fordi det danske selskab med sit slankemiddel ikke benytter sig af kemikalier, men har udviklet et medikament, der bygger på en kopi af et naturligt forekommende hormon i menneskets krop.

03BUSNovo-Nordisk-144838.jpg

»Med vores forståelse af fedmeproblematikken er vi langt foran konkurrenterne. Det betyder så også, at vi er en form for pionerer inden for området, så med fedme og bekæmpelsen af det er vi måske kun kommet en tredjedel af vejen,« siger Mads Krogsgaard Thomsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Frem mod sidste runde i det franske præsidentvalg er Sampension særlig opmærksom på faktorer, der kan ryste eurozonen.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen