4. juli 2010, 07:00

Om ti til femten år vil diabetikere i store dele af verden have lagt sprøjten på hylden og tage deres insulin i tabletform, hvis altså ikke de hører til de udvalgte, der én gang om året med hjælp fra stamcelleteknologi får et skud nye betaceller, så deres krop selv kan klare insulinproduktionen.

Sådan lyder buddet på fremtidens diabetesbehandling fra Novo Nordisks øverst ansvarlige for forskning og udvikling, koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen. Og det er en fremtid, som Novo Nordisk investerer massivt i i øjeblikket.

I de fleste danskeres bevidsthed er Novo Nordisk en vindervirksomhed. Selskabets omsætning vokser og vokser og rundede sidste år 51 mia. kr., og topledelse og analytikere taler ikke længere om, hvorvidt Novo Nordisk når et årligt salg på 100 mia. kr., men når Novo Nordisk når en omsætning på 100 milliarder.

Selskabet har 51 pct. af det hastigt voksende globale insulinmarked målt på volumen, og Novo Nordisk har netop med held lanceret en ny medicin mod type 2-diabetes.

Men trods kommerciel succes, har Novo Nordisk i årevis haft ry for at være den evige toer, der altid kom humpende efter konkurrenterne med nye diabetesprodukter. Det er imidlertid noget, der skal laves om på. Den danske medicinalkoncern har nemlig sat sig et ambitiøst mål. I fremtiden skal Novo Nordisk være først med den nyeste og mest banebrydende behandling.

Sejrssikker koncerndirektør

Derfor er det en sommerglad og særdeles sejrsikker 49-årig Mads Krogsgaard Thomsen, der byder på jordbærsmoothies og en snak om fremtidens diabetesbehandling i selskabets hastigt ekspanderende forskningscenter i Måløv tæt på den nedlagte Flyvestation Værløse.

Da centret blev etableret for snart 20 år siden, havde det 300 medarbejdere. I dag er der cirka 1.300, og inden for de næste tre-fire år vil mindst 300 nye forskere komme til.

I en tid, hvor de store jætter i medicinalindustrien alene i år har fyret flere end 35.000 medarbejdere og koncentreret sig om de sikre bud på ny medicin, som skaffe penge i kassen i en fart i takt med, at patenterne på store milliardsælgende lægemidler løber ud, går Novo Nordisk den modsatte vej og taler om at revolutionere behandlingen af diabetes.

I spidsen for revolutionen står Mads Krogsgaard Thomsen, der siden 1995 har været øverst ansvarlig for Novo Nordisks forskning.

I løbet af sin tid som forsknings-general hos Novo Nordisk har han tabt flere slag om at komme først med det nyeste. Det gælder den langtidsvirkende insulin Levemir, som kom på markedet flere år efter Lan-tus fra franske-tyske Sanofi-Aventis, den hurtigvirkende insulin Novo-

Rapid, som kom senere end Humalog fra amerikanske Eli Lilly, og den nye medicin mod type 2-diabetes hormonanalogen Victoza, der trods sin øjeblikkelige succes kom betydeligt senere end Eli Lillys Byetta.

»I årevis har Novo Nordisk været bagud på markedet, når det gælder nye produkter. Vi kom nummer to flere gange i træk. Det var dødsygt. Så vi har brugt mange kræfter på at omgøre det,« siger Mads Krogsgaard.

Indsatsen koncentrerede sig i første omgang om at udvikle en ny ultralangtidsvirkende insulin, der skal sikre, at diabetikerne får bedre blodsukkerkontrol, færre hypoglykæmier og slipper med færre injektioner. En opgave, som ifølge Mads Krogsgaard Thomsen ser ud til at lykkes med insulinpræparatet Degludec, som netop nu er i den afsluttende forsøgsfase.

»På et tidspunkt nåede vi dertil, hvor jeg sammen med min forskningsdirektør på diabetesområdet, Peter Kurzhals kunne sige, at nu er vi de bedste, og vi ved, vi er foran. Samtidig står Novo Nordisk i en meget stærk kommerciel position. Og det har givet overskud til at satse,« siger Mads Krogsgaard.

Satsningen går på intet mindre end at revolutionere diabetesbehandlingen og udvikle insulin i tabletform.

LÆS HELE INTERVIEWET I BUSINESS SØNDAG