Del : SMS
Berlingske Business

Rebien: Prisen bliver afgørende

pix-rebien
Lars Rebien Sørensen, topchef for Novo Nordisk, har høje forhåbninger til midlet Tresiba. Foto:

Novo Nordisk-topchefen forventer, at han kan prissætte satsningen Tresiba højere end konkurrentens storsællert Lantus.

Artiklen fortsætter under annoncen
Årets vigtigste begivenhed nærmer sig i Novo Nordisk. Lanceringen af selskabets næste insulingeneration Tresiba har fået topprioritet i Bagsværd, hvor man ser insulinet som den vigtigste kilde til vækst i de kommende år. Derfor er modtagelsen fra patienter, læger og myndigheder også den begivenhed, topchef Lars Rebien Sørensen er allermest spændt på i år.

- Tresiba er vores største produktmulighed overhovedet, også fordi det aktive stof indgår i blandingsproduktet Ryzodeg samt i blandingsproduktet Ideglira. Så det bliver utroligt spændende, hvordan markedsføringen kommer til at gå, siger Lars Rebien Sørensen til Ritzau Finans.

Han ønsker endnu ikke at melde sine ambitioner ud for de første år af lanceringen. Langsigtet går Novo efter at skubbe verdens bedst sælgende insulin Lantus ned af tronen. Sanofis supersællert omsætter i dag for omkring 6 mia. dollar, så for at nå målet skal Tresiba godt fra start, og her bliver et par svingfaktorer afgørende.

For det første vil Sanofi næppe lægge sig på ryggen og spille død. Det bliver med Lars Rebien Sørensen "blodig krig".

Novo-chefen er desuden spændt på prisforhandlingerne med myndighederne i Europa og Japan.

- Vi vil gerne holde kortene tæt til kroppen indtil vi er færdige med forhandlingerne. Så vil prisen blive kendt. Men vi synes, at produktet er en betydelig landvinding. Det afspejles også af den indstiksseddel, eller label, vi har fået på produktet, som beskriver, hvilke anprisninger, vi må bruge for produktet. Alle de gode ting, vi kunne ønske os at sige om produktet, kan vi få lov til i Europa. Så det vil virke helt modsat, hvis vi så ikke også kan få en pris, der er bedre end Lantus, mener Lars Rebien Sørensen.

Han peger ud over pris på, at Tresibas status på det danske marked bliver vigtig. Derfor er det også en kilde til undren og irritation, at medicintilskudsnævnet for nyligt kom med en ny indstilling, der hvis den vedtages, vil fratage de nyeste insuliner generelt tilskud. I stedet skal patienterne behandles med det ældre og billigere humane insulin, og først hvis der opstår uheldige bivirkninger, bør der skiftes til de dyrere insulinanaloger.

- I mange af de oversøiske markeder kigger myndighederne på Danmark. Derfor har pris og tilskudsstatus i Danmark meget stor betydning for eksportafsætningen af de her produkter, forklarer Lars Rebien Sørensen og fortsætter:

- Jeg sidder ikke og siger, at myndighederne skal favorisere Novo Nordisk. Men det har en positiv samfundsøkonomisk effekt, at vi selv bruger nogle af de nye produkter. Det gør det alt andet lige lettere for os at overbevise myndighederne i eksempelvis Kina og Indonesien om, at produkterne er gode. Vi skal jo ikke give dem den mulighed at sige: "I kan bare se, de danske sundhedsmyndigheder vil ikke engang bruge dem". Så bliver det op ad bakke. Så skyder vi os selv i foden, mener Lars Rebien Sørensen.

Lanceringen af Tresiba indledes i Danmark og Storbritannien i første halvår og senere følger andre europæiske lande i takt med, at prisforhandlingerne med myndighederne føres til ende. Også i Japan er Novo Nordisk i gang med prisforhandlinger, som Lars Rebien Sørensen betegner som "benhårde".

Allervigtigst bliver dog USA, hvor betalingsvilligheden er større. Novo sætter selv prisen i USA, og den vil blive højere end i Europa.

- Men så skal vi i gang med at forhandle med de enkelte sundhedsorganisationer og forsikringskasser og overbevise dem om produktets gavnlige effekter. Så det fungerer alligevel lidt som i Danmark, siger Lars Rebien Sørensen.

Han peger til slut på en sidste usikkerhedsfaktor ved lanceringen, som kommer til at afgøre, hvor hurtigt Tresiba kommer fra start. Det handler om, hvilke patientgrupper, der begynder på Tresiba. I Novos finansielle målsætninger forudsættes det, at det fortrinsvis er de nye patienter, det vil sige patienter, der bevæger sig fra at blive tabletbehandlet til at blive intensiveret på insulinbehandling.

- Men der er også den mulighed, at Tresiba bliver anerkendt, som værende så godt, at nogle af patienterne vælger at skifte. Så kan det få en helt anden indtrængning på markedet. Om et år eller to år vil vi vide nogenlunde, hvor vi får patienterne fra. På den måde kan vi få en profil af, hvorledes produktet opleves sammenlignet med Lantus.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere