Del : SMS
Berlingske Business

Novo vingeskudt i patentslagsmål

Novo
Novo Nordisk kom i sidste uge bagud på point i patentslagsmålet mod sin amerikanske konkurrent Baxalta, efter at en dommer fandt, at Novo har krænket Baxaltas patent. Danske analytikere forventer dog, at sagen ender med et forlig. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen

Novo Nordisk taber vitalt slag i patentstrid på det amerikanske marked. En dommer fra den amerikanske handelskommission anklager officielt Novo for at have krænket en række patenter, der tilhører en konkurrent fra USA.

Artiklen fortsætter under annoncen

Novo Nordisk er havnet i en slem kattepine med sin nyeste blødermedicin Novoeight i USA. Det danske medicinalselskab er blevet fanget i en heftig patentstrid, der i værste fald kan betyde, at konkurrenten Baxalta kan blokere Novoeight fra det vigtige amerikanske marked.

Sagen begyndte at rulle for et år siden, da Novo fik en stævning på halsen fra Baxalta, der mener, at den danske medicinalkæmpe krænker en række af det amerikanske ­selskabs såkaldte procespatenter.

Striden har siden ligget og ulmet hos den amerikanske handelskommission (ITC), men i sidste uge fik patentslagsmålet ekstra damp under kedlerne, da en dommer fra den amerikanske myndighed i en 16 sider lang sagsfremstilling konkluderede, at Novo efter hendes opfattelse har begået patentbrud og dermed overtræder amerikansk lovgivning. Sagen behandles hos den amerikanske ­handelskommission i Washington over de kommende dage, hvor advokater fra både Baxalta og Novo Nordisk er på plads under en fire dage lang høring.

Advokaterne bagud på point

Novos advokathær er på forhånd heftigt bagud på point, da dommer Dee Lord forud for høringen har taget klart stilling i sagen i Baxaltas favør. Kommissionsdommeren skriver eksempelvis, at Baxalta har leveret tilstrækkeligt bevis for, at Novo fremstiller sin nye blødermedicin via en proces, som Baxalta har patent på i USA.

Göran

Berlingske Business har bedt Timo Minnsen, der er patentekspert og lektor i jura ved Københavns Universitet, om at nærlæse dommerens konklusioner. Han vurderer, at Novo får svært ved at komme ud af katte­pinen, da der på forhånd er lagt en klar linje i sagen.

»Jeg vil vurdere, at hvis dette er en velunderbygget procedure, som har kørt over en længere periode, så kan Novo få virkeligt svært ved at overbevise ITC om, at kommissionen ikke skal følge dommerens afgørelse, der siger, at Novo har krænket Baxaltas procespatenter,« siger Timo Minnsen.

novo

Den amerikanske handelskommission, der skal afgøre sagen, er ikke forpligtet til at følge dommerens foreløbige konklusion. Det er dog utænkeligt, at kommissionen ikke på lange stræk vil inddrage sin dommers vurdering som et væsentligt element, når der skal foretages en endelig konklusion.

Analytiker forventer kompromis

Striden mellem Baxalta og Novo Nordisk er for længst havnet i et større juridisk slagsmål med en hær af dyre advokater på begge sider af hegnet. Da Baxalta sidste forår rejste sagen i den amerikanske handels­kommission, svarede Novo omgående igen ved modsat at anlægge sag mod Baxalta ved en distriktsdomstol i New Jersey med krav om at blive renset for anklagerne. Den sag er dog stillet i bero, indtil den amerikanske handelskommission har færdigbehandlet sagen i Washington.

Selv om patentstriden for Novo i værste fald kan ende med, at det danske selskab mister sin adgang til det amerikanske marked med Novoeight, vurderer medicinal­analytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank, at begge selskaber vil gå efter et kompromis.

Novo Nordisk

At lade en hær af dyre advokater tæve løs på hinanden ved forskellige amerikanske retsinstanser, giver ingen mening for hverken Baxalta eller Novo Nordisk, vurderer Søren Løntoft Hansen.

»Jeg tror, at det mest sandsynlige er, at der bliver indgået en eller anden form for forlig. Jeg tror ikke, at nogen af selskaberne har lyst til at køre denne sag igennem retssystemerne med de store omkostninger til advokater, som sådan et kompleks vil trække med sig. Det er simpelthen hamrende dyrt at køre den slags retssager i USA,« siger Søren Løntoft Hansen.

At de amerikanske myndigheder nu foreløbigt har konkluderet, at Novo gør sig skyldig i at bryde Baxaltas patenter, lægger pres på Novo, mener medicinalanalytikeren.

Novo Nordisks fabrik i Kalundborg.

»Det er selvfølgelig negativt for Novo, at dommeren kommer med de her udtalelser. Det gør jo, at sagen ruller videre i en retning, som ikke er til Novos fordel,« siger Søren Løntoft Hansen.

Novo står fast på sin uskyld

Novo Nordisk har fra sagens begyndelse bedyret sin uskyld. At en dommer ved den amerikanske handelskommission nu har fremlagt en foreløbig konklusion, der bortdømmer Novo, gør ikke indtryk i medicinal­selskabets hovedkvarter i Bagsværd.

»Vi er uenige i den konklusion og fastholder, at vi ikke krænker Baxaltas patenter,« siger Novos pressechef, Katrine Sperling.

I sin årsrapport for 2015 oplyser Novo Nordisk kort om den verserende patentstrid, at selskabet ikke mener, at slagsmålet med Baxalta vil påvirke det danske selskabs finansielle position.

Sagen er da også langtfra ved vejs ende. Den amerikanske handelskommission vil i løbet af foråret aflevere sin foreløbige afgørelse i sagen, mens den endelige konklusion formentlig først falder i slutningen af september.

Hvis afgørelsen går Novo imod, planlægger det danske selskab som modsvar at genaktivere sagen mod Baxalta ved retten i New Jersey.

Novoeight er det seneste skud på stammen i Novos hæmofilidivision. Midlet blev lanceret sidste forår i USA og flere europæiske lande. Samlet udgør Novos nye bløderpræparat kun en ganske lille del af diabetes­kæmpens forretning.

Novo Nordisks omsætning vil i 2020 udgøre i omegnen af 160 mia. kr. Heraf ventes Novoeight at sælge for omkring en milliard kroner.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere