Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Novo spår milliardvækst i Kina

Kina er Novo Nordisks helt store vækstmarked med en årlig vækst på over 20 pct.

Medicinalkoncernen vurderer, at væksten kan fastholdes over de næste fem år, hvilket vil bringe det kinesiske salg op i nærheden af 10 mia. kr. Det skriver dagbladet Børsen.

»Jeg vil sige, at man nok kan være sikker på, at der en vækst på over 20 pct. i diabetesmarkedet, men om det bliver 20 pct. eller 30 pct. afhænger af den økonomiske udvikling i Kina og på verdensplan,« siger Kåre Schultz, koncerndirektør med ansvar for produktion og salg i Novo Nordisk.

Køb adgang: Så godt klarer danske virksomheder sig i Kina

Han tilføjer, at Kina bliver koncernens tredjestørste marked i år, kun overgået af Japan og USA.

»Om nogle få år, vil Kina også overhale Japan og blive det næststørste marked,« siger han. For at topledelsen kan skærpe fokus på det vigtige vækstmarked, og for at den kinesiske ledelse kan blive mere synlig i toppen, gør Novo Nordisk derfor Kina til en selvstændig region fra 1. januar 2011. Ud over at Novo Nordisk er i gang med at bygge en ny fabrik til 2,4 mia. kr. i Kina, så vil koncernen over de næste fire til fem år fordoble antallet af forskere i Kina til 200.

Løkke afviser kritik fra Novo og vismænd

»Det er vigtigt med øget fokus på Kina, der allerede er et væsentligt marked for Novo Nordisk, og den position vil øges i fremtiden,« siger Ron Christie, der er lande-chef for Novo Nordisk i Kina.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu