Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Novo Nordisk venter flere sagsanlæg og forlig i USA

Billedet med sager om korruption, ikke godkendt brug af lægemidler og ulovlig markedsføring især i USA vil fortsætte.

Det mener Novo Nordisks koncern direktør for Corporate Relations, Lise Kingo.

På et presseseminar om forretningsetik hos Novo Nordisk, som koncernen afholdt for inviterede journalister tirsdag, opsummerede Lise Kingo tre sager, som har og stadig volder Novo Nordisk hovedbrud.

Det drejer sig om Olie for Mad-sagen, hvor Novo Nordisk i 2009 indrømmede at have betalt returkommission til Saddam Hussein-styret i Irak og indgik et forlig på 18 millioner dollars. Samtidig har Novo Nordisk accepteret en form for betinget dom, som betyder bøde og trussel om at miste kontrakter med den amerikanske stat, hvis koncernen bliver taget i ulovligheder igen.

Den anden sag er forliget om salg af blødermedicinen Novoseven til traumebehandling, selvom midlet ikke er godkendt til formålet. Her indgik Novo Nordisk et forlig på 25 millioner dollars i sommer uden dog at erkende skyld.

Endelig har Novo Nordisk modtaget et krav fra det amerikanske justitsministerium på at udlevere oplysninger i en sag om mulig ulovlig markedsføring af koncernens tre vigtigste diabetesmidler, insulinerne Levemir og Novolog, samt det nye middel Victoza. Sagen er tilsyneladende startet af en whistleblower, men Novo Nordisk kender endnu ikke anklagens konkrete indhold, og ved heller ikke hvem whistlebloweren er.

"Det er et billede, vi forventer vil fortsætte i de kommende år," sagde Lise Kingo på presseseminaret.

Hvor store beløb Novo Nordisk har hensat til kommende sager og firlig, ønsker koncernen dog ikke at oplyse. Samlet er Novo Nordisk indvolveret i op mod 200 sager i USA. En del er dog patentsager og lignende.

Når det gælder tendensen til flere sager, der berører forretningsetik, skyldes det ifølge Lise Kingo en kombination af interne og eksterne faktorer. Novo Nordisk bliver større og mere global. Koncernes godt 30.000 ansatte ventes at bliver til 49.000 ansatte om ti år, og selskabet venter at skulle byde velkommen til 5.000 nye medarbejdere om året fremover.

Novo Nordisk er klar med Victoza i flere arabiske lande

I et forsøg på at minimere risikoen for sager, har Novo Nordisk for nylig indført en "etisk screening" af jobansøgere, lige som alle medarbejdere gennemgår en omfattende træning i at overholde Novos etiske retningslinjer.

Samtidig har Novo Nordisk opbygget et omfattende revision- og kontrolsystem med knap 200 ansatte som har det opgave at kontrollere, at alt i Novo Nordisk foregår korrekt. Eksterne faktorer tæller øget global fokus på forretningsetik, ikke mindst via FN, som får stadig flere lande til at indføre antikorruptionslovgivning. Dertil kommer bl.a. en støt stigende fokus på salg af lægemidler til ikke godkendte formål fra de amerikanske myndigheders side.

Det er ifølge Lise Kingo ikke kun et juridisk fokus, men også en regulær pengemaskine for de amerikanske myndigheder og advokater. Sidste år betalte farmasrlskaber mere en fire milliarder dollar i forlig om sager om medicin anvendt til ikke godkendte formål.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu