Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Novo Nordisk-topchef scorer 100 mio

Lars Rebien Sørensen, topchef hos Novo Nordisk, har de seneste fem år scoret mere end 20 mio. kroner om året.

1 Kommentar

Novo Nordisk har i nogle år været en guldrandet investering, og topcheferne har ikke været blege for at udnytte værdistigningen, skriver dagbladet Børsen.

Af de aktier, ledelsen har modtaget gennem forskellige bonusordninger, er majoriteten blevet solgt igen på aktiemarkedet. På den måde har koncerndirektør Lars Rebien Sørensen gennem de seneste fem år hentet 50 mio. kr. oven i sin almindelige løn, svarende til en samlet aflønning på omkring 100 mio. kr. I alt har de fem topchefer i Novo Nordisk fået en gevinst på 144 mio. kr. i perioden, og lægger man aflønningen hertil, har de til sammen kunnet sætte 325 mio. kr. ind på lønkontoen.

Over de fem år, Børsen har undersøgt topchefernes handel med aktier i selskabet, er værdien af virksomheden øget med 130 pct. eller 137,6 mia. kr. til en værdi på 244 mia. kr. i dag. I Novo Nordisks bestyrelse er formand Sten Scheibye ganske tilfreds med sin ledelse, der har stået for en væsentlig værdiforøgelse af selskabet til glæde for aktionærerne.

»Sammenligner du, hvad direktionen har fået ud af det over de seneste fem år i forhold til aktionærene, så mener bestyrelsen, at der er en god balance,« siger Sten Scheibye. Han peger på, at aflønningen af topcheferne i Novo Nordisk består af en fast løn samt en incitamentsordning bestående af aktier, der bindes i en tre-årig periode.

Bestyrelsen har sat lønnen ud fra data om aflønningen i andre store danske virksomheder, hvor formanden mener, at Novo Nordisk er sammenlignelig. Derudover skeler bestyrelsen til aflønningen i internationale medicinalselskaber.

»Og der er vi slet ikke på omgangshøjde,« understreger Sten Scheibye. I Dansk Aktionærforening, der repræsenterer de små aktionærer, vil man ikke forholde sig til, om Novo-cheferne får for meget eller for lidt. Direktør Charlotte Lindholm hæfter sig dog ved, at det er vigtigt, at lønpakkernes sammensætning er synlige for investorerne. Novo Nordisks topledelse ønsker ikke at kommentere lønningerne.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Novo Nordisk Top-chef scorer 100 mill.

Novo Nordisk og Novozymes er store danske
virksomheder, der gennem årene har scoret
kassen, men deres udbetaling af udbytte til
aktionærerne har været under forventet niveau.
Men deres udbetalingsvilje til direktion og
bestyrelse har ikke fejlet noget i forhold til
virksomhedernes overskud.
Derimod har disse selskaber brugt en del af
årets resultat til opkøb af egne aktier. D.v.s
kurspleje og høj aktiekurs.
Direktionen har haft aktiebonusordninger, som
er ekstra gode på grund af den høje aktiekurs.

Det ville have klædt disse to virksomheder
med en aktionærvenlig udbyttepolitik.




Markedet lige nu