Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Novo Nordisk stormer frem i USA

Målet for Novo Nordisk er at blive markedsledende med Victoza inden for lægemiddelklassen GLP-1, som er en bestemt type diabetesmidler, og indtil videre er Victoza godt på vej mod målet på det amerikanske marked.

Det skriver dagbladet Børsen. Victoza blev lanceret i februar 2010 i USA, og efter fem måneder på markedet har lægemidlet vundet en andel på 26 pct. af de totale recepter i markedet og 33,9 pct. af de ny recepter, viser statistikken for den uge, der sluttede 16. juli 2010.

Victoza er blot det andet lægemiddel, der er introduceret i lægemiddelklassen, og produktet vinder løbende terræn fra Eli Lillys Byetta, som blev lanceret i 2005.

»Byetta har tabt andele af nye recepter i et hurtigere tempo end for de totale recepttal, hvilket indikerer, at flere læger giver nye patienter Victoza i stedet for Byetta,« forklarer analytiker Yaron Werber fra amerikanske Citigroup. I den seneste opgjorte ugestatistik øgede Victoza antallet af nye recepter med 13,6 pct. til 7232 og antallet af totale receptudskrivninger med 15 pct. til 12.163.

Lægemidlet er dermed tilbage på vækstsporet efter en uge med fald i begyndelsen af juli.

Konkurrenten Byetta rettede også op efter fald i forrige uge, men knap så overbevisende som Novo Nordisks lægemiddel.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu